Tarapaca, La Cuesta, Cabernet/Syrah, Maipo Valley

99,75  m/Moms
( 79,80  u/Moms )
ekskl. levering

Denne rødvin er genial til peberbøffer og grill. En vin fremstillet på 2 druer fra Viña Tarapacás egne marker i Isla de Maipo distriktet i det centrale Chile.

Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

En vin fremstillet på 2 druer fra Viña Tarapacás egne marker i Isla de Maipo distriktet i det centrale Chile. Kombinationen med intensitet og kraft fra Cabernet Sauvignon-druen samt fylde og blødhed fra Syrah-druen giver en flot balanceret vin.

Området og Producenten: Viña Tarapacá er et af de ældste vinerier i Chile. De plantede deres første marker tilbage i 1874 i bunden af Maipo Valley. I 1992 blev Viña Tarapacá opkøbt af Fosfores Group, der ønskede at skabe vine på højt niveau tilpasset den stigende forbrugerinteresse. Det første man gjorde, var at opkøbe vingården "El Rosario de Naltagua", som er beliggende centralt i Maipo Valley. 

Denne vingård ligger i dag i et smørhul omgivet af smukke vinmarker, og dækker hele 850 hektar. La Cuesta marken ligger netop i dette område. Maipo Valley er omkranset af Andesbjergene på den ene side og Maipo floden på den anden side. Mikroklimaet i dalen er helt unikt. Markerne vandes med smeltevandet fra Andesbjergene, og samtidig ligger vingården således, at man får den kølige brise fra kysten. Dette er med til at skabe grobund for sunde modne druer med komplekse aromaer og god balance mellem syre og sødme.

Vinen: Denne vin indgår i en serie af Terroir vine, hvor vinmagerne viser hvordan jordbund og klimaet i den enkelte vinmark kan skabe unikke vine.

La Cuesta fremstilles på en kombination af Cabernet Sauvignon og Syrah. De 2 druer høstes i hånden, når de har opnået optimal modenhed. Efter endt gæring i kælderen blandes vinen. 65% af mosten lagres efterfølgende i egetræsfade for øget kompleksitet, og 35% lagres på ståltanke for at bevare friskheden og renheden i frugten. Inden aftapning blandes de 2 dele, for at tilføre vinen balance og kompleksitet.

I Glasset: Vinen har en dyb lilla farve med en herlig ekspressiv duft med noter af lakrids, kirsebær og lidt krydderi fra fadlagringen. Smagen er fyldig med bløde frugttoner. Her fornemmes modne brombær og kirsebær i skøn forening med et lidt krydret element.

Servering: Denne rødvin er genial til peberbøffer og grill, men også glimrende generelt til lidt krydrede retter af rødt kød, gris og vildt. Server v/14-18¤C

Pressen:
Årgang 2013
DIN VIN GUIDE - Anbefalet hverdagsvin - "Blend af cabernet sauvignon og syrah fra Maipo dalen. Let urtet og med røde bær i duften. Koncentreret i smagen med solbær, eukalyptus, peber, varme krydderier og vanilje. Pænt balanceret med en lang frugtig afslutning. Godt bud til kraftigere mad." (februar 2016)

Ekstra Bladet - 5 stjerner (90 point) / "GODT KØB" - "Blend af cabernet sauvignon og syrah fra Maipo dalen. Let urtet og med røde bær i duften. Koncentreret i smagen med solbær, eukalyptus, peber, varme krydderier og vanilje. Pænt balanceret med en lang frugtig afslutning. Godt bud til kraftigere mad." (18-12-2015) På Ekstra Bladets liste over de 10 bedste julevine til under 100 kr.

Fyens Stiftstidende - 5 stjerner - "Klassisk chilener med masser af solbær og tobak i duft og smag. Hertil noter af røget kød. Kraftfuld med fin syre og bløde tanniner. En fin julevin..." (11-12-2015)

AOV.dk - 5 stjerner - "Meget indbydende næse af solmodne mørke bær og hyld, Mellemfyldig, cremet rund og ligetil vin med en let frugtsødme der matcher julemaden." (05-11-2015)

VinAvisen - 5 stjerner - "Denne julevin på druerne Cabernet Sauvignon og Syrah er den billigste af Skjold Burnes to julevine, og den er udpræget en madvin. I smagen er der mørke bær - kirsebær og brombær - samt noter af chokolade, lakrids og vanille fra fadlagringen. I slutningen et lille bid, der er godt til julens ofte lidt fede mad." (Uge 45 / 2015)

FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Fin chilensk Cabernet Sauvignon / Syrah med varm næse med dominans af solbær og opulent mund med sødmefulde noter af kirsebær indhyllet i røg fra timiankviste..." (15-06-2015)

Årgang 2012
Den Korte Avis - 6 stjerner - "...Det er en gedigen og velsmagende Cabernet Sauvignon-Syrah-blanding, der er som skræddersyet til dansk julemad med sine florale noter og bouquet af solbær, lakrids og chokolade." (04-12-2014)

AOV.dk - 5 stjerner (27-11-2014)

Winelab.dk - 5 stjerner - "Kirsebæris og noget træfad i duften. Smagen har en mørk og rund frugt med et klart tilstedeværende fadpræg, der dog formår at spille rigtig godt sammen med frugten. Vinens komponenter er i harmoni." (23-11-2014)

Ekstra Bladet - 5 stjerner / "GODT KØB" - "En sort vin med kærnemælk, sorte bær og vanilje i duften. Koncen-treret og meget oversøisk i stilen med brombær, solbær, mørk chokolade og vanilje. Ganske flot balanceret, hvor især syren fungerer godt mod den massive frugt." (22-11-2014)

FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Blød og behagelig chilensk pleaser fra Tarapacá med kirsebær og brombær i både næse og mund tilsat lidt peber, mørk chokolade og vanilje..." (10-11-2014)

VinAvisen - 5 stjerner - "Blød og meget lækker rødvin med en harmonisk og kompleks smag. En meget anvendelig vin, som mange vil kunne lide." (Uge 45 / 2014)

Årgang 2011
AOV.dk - 4 stjerner - "Grøn peber, solbær, brombær, ristet fad, vanilje. Harmonisk vin med god struktur. Pæn og ligetil. 4 store." (15-07-2014)

VinAvisen - 5 stjerner - "En rigtig god rødvin med en krydret duft og en blød, fyldig smag med god struktur og noter af peber, mørke bær, chokolade, lakrids, vanille..." (Uge 27 / 2014)

Ekstra Bladet - 5 stjerner / "GODT KØB" - "Masser af solbær i duften og en ganske frugtig vin i udtrykket med smag af modne let bagte bær, lakrids, peber og vanilje. Oversøisk i stilen, men den fungerer godt med sine silkebløde tanniner og en pæn lang afslutning." (28-06-2014)

Årgang 2010
VinAvisen - 5 stjerner - "En vidunderlig frugtbombe af en rødvin. Duften er ualmindelig aromatisk og fuld af frisk bærmost, mens smagen er frisk, fyldig og frugtrig." (Uge 46 / 2013)

Land: Chile
Område: Maipo Valley
Årgang: 2013 
Druer: Cabernet Sauvignon 70% og Syrah 30%
Indhold: Rødvin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 14.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler