Tarapaca, Gran Reserva, Etiqueta Azul, Maipo Valley

309,75  m/Moms
(247,80  u/Moms )
ekskl. levering
Intens og fyldig vin, som kun produceres i udvalgte årgange. Et væld af frugt, flot afrundede tanniner og masser af charme gør vinen til en oplevelse udover det sædvanlige.
Vægt: 1.500
Lager: På lager
Log ind her for at købe

BEMÆRK: Ikke på lager i butik - online bestillingsvare (2-3 hverdage)

Intens og fyldig vin, som kun produceres i udvalgte årgange. Et væld af frugt, flot afrundede tanniner og masser af charme gør vinen til en oplevelse udover det sædvanlige.

Området og Producenten: Viña Tarapacá er et af de ældste vinerier i Chile, som tilbage i 1874 satte deres første vinstokke på marker i bunden af Maipo Valley og hermed var med til at starte Chiles vinindustri. I 1992 blev Viña Tarapacá opkøbt af Fosfores Group. Målet var at skabe vine af høj kvalitet til den stigende forbrugerinteresse. ”El Rosario de Naltagua”, en stor gård centralt beliggende i Maipo Valley, var den første, der blev opkøbt, og i dag ligger den i et smørhul omgivet af de smukkeste vinmarker.  Mikroklimaet er helt unikt for det er muligt at vande markerne med smeltevand fra Andesbjergene. Samtidig ligger markerne, så de får gavn af den kølige brise fra kysten, som er med til at give sunde modne druer med god balance mellem syre og sødme.

Vinen: Viña Tarapacá Etiqueta Azul fremstilles i relativt små mængder og kun i udvalgte årgange, der af winemaker Ed Flaherty betragtes som ekstraordinært gode. Vinen er fremstillet på 42% Cabernet Franc, 32% Cabernet Sauvignon  og 26% Syrah, der alle er høstet i Maipo Valley fra vinstokke, som er mellem 15 og 20 år gamle. Druerne høstes over flere uger afhængig af de enkelte markers modningsforløb, i slutningen af april og starten af maj måned.

Efter høsten bringes druerne til vineriet, hvor de gennemgår en lang separat maceration (udblødning) og fermentering (gæring). Gæringen af druerne igangsættes med det samme, og når til et naturligt ophør efter ca. 10 dage. Herefter ligger vinen sammen med druekvaset i ca. 20 dage for at udtrække så meget smag og farve fra druerne og skindet som muligt. Det nøjagtige antal dage for de to processer afhænger af den enkelte druesort og vurderes løbende af Ed Flaherty.  Herefter udvælges de egetræsfade, der skal bruges til lagringen, nøje afhængig af vinens profil. Lagringsperioden varierer af druesorten og er således på alt fra 12-20 måneder. Det antages dog, at den gennemsnitlige lagringsperiode er på ca. 16 måneder. Når vinene har opnået en tilfredsstillende balance stikkes de sammen og tappes på flaske.

I Glasset: Viña Tarapacá Etiqueta Azul er mørkerød i glasset med en næsten sort kerne. Duften er intens og varm med noter af sort frugt, lavendel, lakrids og kirsebær. I munden opleves vinen fyldig og balanceret. Her mødes man af en tæt styret fasthed med lag af mørk tørret frugt fra Cabernet Franc-druerne, struktur, sorte bær og længde fra Cabernet Sauvignon-druerne samt florale noter og rød frugt fra Syrah-druerne. Eftersmagen er lang og vedvarende med et fint krydret og let ristet hint fra fadlagringen. Vinen afsluttes af fint afrundede tanniner samt en god mængde syre til at skabe balance med den intense frugt.

Servering: En oplagt rødvin til dine bedste stykker mørkt kød, krydrede retter, kraftige vildtretter og meditation. Serveres ved 14-18°C.

Pressen:
Årgang 2010
BT - 5 stjerner - "Flot, kraftig rødvin, tæt smag af varme solbær, brombær, blåbær, syltede kirsebær, krydderier, peber, toast, mokka og vanilje." (13-12-2014)

VinAvisen - 5 stjerner - "Skovbær, hyben, solbær, kirsebær - denne rødvin har en helt vidunderlig aromatisk duft. Og smagen lever på alle måder op til forventningerne. Det er en stor, fyldig og blød vin, hvis koncentrerede smag, rige frugt, tanninbid og alkohol sagtens kan klare juleanden. Trods de 15% bider alkoholen ikke." (Uge 46 / 2014)

Smag og Behag - "Imponerende næse med super-søde solbær - nærmest ribena - noget hestestald, svampe, sort kaffe og lidt peber. I munden er der solbær, brombær, lakrids, cedertræ, kanel og vanilje. Rigelige men kantede tanniner, der på ingen måde er udtørrende. En saftig, potent bamsevin fra Sydamerika med al den krop og fylde, man kan ønske sig af en mandevin til de intense og kraftige gryderetter." (november - 2014)

Land: Chile
Område: Maipo Valley 
Årgang: 2012
Druer: 42% Cabernet Franc, 32% Cabernet Sauvignon  og 26% Syrah
Indhold: Rødvin 
Størrelse: 75.00 cl 
Alkohol (%): 15.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler