Tarapaca, Gran Reserva, Cabernet Sauvignon, Maipo Valley

129,75  m/Moms
( 103,80  u/Moms )
ekskl. levering
Her er Cabernet Sauvignon med god fadlagring fra Vina Tarapaca. Stor kompleksitet og lang elegant eftersmag.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Her er Cabernet Sauvignon med god fadlagring fra Vina Tarapaca. Stor kompleksitet og lang elegant eftersmag.

Området og Producenten: Viña Tarapacá er et af de ældste vinerier i Chile. De plantede deres første marker tilbage i 1874 i bunden af Maipo Valley. Her var de med til at starte Chiles vinindustri.

I 1992 blev Viña Tarapacá opkøbt af Fosfores Group hvis plan var at skabe vine på højt niveau tilpasset den stigende forbrugerinteresse. Det første man gjorde var at opkøbe "El Rosario de Naltagua", en stor gård centralt beliggende i Maipo Valley. Her opbyggede man faciliteter med fuld kontrol over hele produktionsprocessen.

Denne vingård ligger i dag i et smørhul omgivet af de smukkeste vinmarker. Man har i dag tilplantet hele 850 hektar. Maipo Valley er omkranset af Andesbjergene på den ene side og Maipo floden på den anden side. Mikroklimaet i dalen er helt unikt. Dels har man mulighed for at vande markerne med smeltevandet fra Andes-bjergene, og samtidig ligger man, så man får den kølige brise fra kysten. Desuden har man 4 klart definerede årstider, med stor temperaturforskel mellem nat og dag i sommerperioden. Dette er med til at skabe grobund for sunde modne druer med komplekse aromaer og god balance mellem syre og sødme.

Vinen: Alle Cabernet Sauvignon druer til denne vin høstes i manuelt i midten af april måned. Her har druerne opnået perfekt modenhed og syren giver stadig god balance til vinen. Efter kontrolleret gæring i ståltanke, overføres vinen til nye franske egetræsfade på 225 liter. Her lagrer vinen i 12 måneder inden den aftappes.

I Glasset: Flot dybrød farve med Bordeaux kant. Duften er typisk Cabernet Sauvignon med store mængder solbær og brombær, samt et lille strejf af læder fra fadlagringen. Smagen er kraftfuld, med silke bløde tanniner der smyger sig om tungen. Her er noter af skovens vilde bær og fra fadlagringen tilføres en anelse sødme og krydderi.

Servering: Lækker rødvin til kraftige retter af rødt kød, vildt, kalv og gris, evt. grillet. Server v/14-18¤C

Pressen:
Årgang 2012
Den Korte Avis - 6 stjerner - "...flot er den. Duften er typisk Cabernet Sauvignon med masser af solbær og brombær plus et strejf af vanilje. Smagen fra den dybrøde vin er silkeblød, men så kraftig, at den kræver mad som ledsager..." (18-11-2014)

Sjællandske Medier - 5 stjerner - "Hvis du generelt godt kan lide Cabernet fra Chile, vil du elske Tarapacás muskuløse udgave, der både leverer den klassiske næse af peberfrugt, solbær, vanilje og sort peber og en massivt frugtig mund, der får frodig form fra velvoksne 14,5 procent alkohol." (15-11-2014)

VinAvisen - 5 stjerner - "Flot rødvin med en en bred frugtsmag med mange facetter - mørke bær, lakrids, tobak, svampe, bær, eukalyptus og egetræ. Med sin fylde og bløde tanniner glimrende som julevin..." (Uge 45 / 2014)

James Suckling - 93 point

Årgang 2011
FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Chilensk Cabernet Sauvignon på højt niveau med kirsebær og solbær i næsen, krydret mund med pænt tanninbid og fin frugtfylde..." (27-10-2014)

Spis Bedre - "ANBEFALET" - "Solbær, læder og blyantspids i næsen. En let sødmefuld vin med masser af modne, mørke bær og lidt vanilje og nelliker fra fadet. God mundfylde og med rigeligt gods..." (februar nr. - 2014)

AOV.dk - "UGENS VINDER" (28-11-2013) 

Ekstra Bladet - 5 stjerner / "UGENS BEDSTE VIN" - "En yderst flot og stringent Cabernet fra den centrale Chile. Fyldig vin med solbær, urter, peber, lakrids og vanilje i smagen. Pæn eftersmag og godt eksempel på hvorfor man bør være bekymret i Bordeaux pris og kvalitet taget i betragtning." (22-11-2013)

Årgang 2010
FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Delikat chilensk vin med en rund sammensat duft og toner af solbær og grøn peber i smagen. Varm og indbydende fuldblods vin." (25-02-2013)

Den Korte Avis - 6 stjerner - "Vinen kommer fra Chiles mest berømmede vinregion, og denne udgave har en teglstensrød farve og en duft af solbær og strejf af tobak og læder. Den gode smag af bær er lang og vedholdende." (12-02-2013)

VinAvisen - 5 stjerner - "En charmerende, blød og lækker rødvin med frugtfylde og fine fadtoner. En vin, der er nem at drikke, og som mange vil kunne lide." (Uge 25 / 2012)

Årgang 2009
VinAvisen - 5 stjerner (Uge 46 / 2011)

Land: Chile
Område: Maipo Valley
Årgang: 2012
Druer: Cabernet Sauvignon
Indhold: Rødvin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 14.50

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler