Rodney Strong, Charlotte's Home, Sauvignon Blanc

159,75  m/Moms
( 127,80  u/Moms )
ekskl. levering
Rodney Strong etablerede denne vinmark i 1971 og navngav den efter sin kone. Denne vinmark er i dag stadig rygraden i Rodney Strongs Charlottes Home Sauvignon Blanc. Intens, sprød og delikat stil med god længde.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Rodney Strong etablerede denne vinmark i 1971 og navngav den efter sin kone. Denne vinmark er i dag stadig rygraden i Rodney Strongs Charlottes Home Sauvignon Blanc. Intens, sprød og delikat stil med god længde.

Området og Producenten: Rodney Strong Vineyards er i dag ejet af Tom Klein, der købte vineriet i 1989. Tom har fra starten været interesseret i at optimere Rodney Strong Vineyards til at møde de krav den moderne forbruger stiller til gode vine. Der er investeret i nyt udstyr til kælderen, marker er genplantet og dyrkes efter regler for bæredygtigt vinbrug. Det kræver det bedste råmateriale at producere gode vine og med vinmarker i de bedste områder: Alexander Valley, Russian River Valley og Chalk Hill, producerer Rodney Strong verdensklasse vine der viser essensen af Sonoma County.

Derudover er Tom en stærk fortaler for miljøet og i oktober 2009 blev Rodney Strong som det første vineri i Sonoma County defineret som CO2 neutralt. Dette er bl.a. opnået ved et stort anlæg af solceller på toppen af vineriet. Et af de største i verden for et vineri; på en typisk dag i Sonoma genererer dette anlæg nok energi til at forsyne 800 husstande.

Vinen: Druerne til denne Sauvignon Blanc kommer hovedsageligt fra Charlottes Home marken, men der bruges også mindre mængder fra egne marker i Alexander Valley, samt Russian River Valley. Kombinationen af de to dale er med til at give øget koncentration og liv i denne hvidvin. Størstedelen af vinen er gæret i temperaturstyrede ståltanke, men 10 % er gæret på franske egetræsfade med fuld malolaktisk gæring, for yderligere fylde i vinen.

I Glasset: En herlig frisk og sprød hvidvin med duft af grønne æbler, citrus og nyslået græs. Smagen er herlig intens med samme noter og en god lang eftersmag.

Servering: En herlig frisk hvidvin til skalddyr, salater, aperitif, modne tørre oste og et glas i utide. Server ved 8-10°C.

Pressen:
Årgang 2014
Ekstra Bladet - "Enkeltmarksvin hvor en mindre del er fadlagret, hvilket giver et noget andet udtryk af sauvignon blanc end man normalt finder. Mere fylde og tropisk frugt i smagen og duften. Fersken, ananas, limefrugt og blomster i smagen..." (15-01-2016)

FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Lækker californisk Sauvignon Blanc som smyger sig om smagsløgene med aromatiske noter af fersken, mango, pære og citrus pakket ind i sprød syre. Stor fornøjelse fra start til slut." (11-01-2016)

Årgang 2013
VinAvisen - 5 stjerner - "En herlig hvidvin, der dufter som en skål fuld af eksotiske frugter og smager tørt uden at knække, har god frugt og en lang eftersmag med fine noter af melon og citrus." (Uge 47 / 2014)

FINANSBUREAUET - 6 stjerner / "TESTVINDER" - "Det er da heller ikke svært at forstå begejstringen for vinen. For den indeholder alt hvad en oversøisk Sauvignon Blanc i topklasse skal indeholde - og så tilmed til en hel menneskelig pris. Vinen byder på hø og hyld i næsen og let sødmefuld men samtidig forfriskende mund med forfinede noter af eksotisk frugt. En stor fornøjelse fra start til slut." (27-10-2014)

Smag og Behag - "Dejlig mineralsk og en anelse eksotisk i aromabilledet med hvide blomster med tjørn, lidt pæreskræl, agurk og honning i næsen. I glasset er der gule stikkelsbær, honningbolsjer med en lille elegant grapebitter eftersmag. En Sauvignon Blanc, der er mere behersket på blomsternoterne, end hvad oversøiske vine på druen normalt præsterer. God balance mellem de lette, elegante aromaer og de eksotiske." (november - 2014)

Årgang 2012
VinAvisen - 5 stjerner - "Denne hvidvin smager godt, simpelthen. Den har en blød og elegant druesmag med fin citrus-syre..." (uge 18 / 2014)

FINANSBUREAUET - 6 stjerner / "TESTVINDER" - "Den byder på klassiske noter af hø i næsen og delikat mund med utrolig indbydende friskhed og elegance, som sammenholdt med stor sprødhed, forfinet syre og et strejf af eksotisk frugt sikrer en vinoplevelse i særklasse." (31-03-2014)

Winelab.dk - 5 stjerner - "Uld, tropisk moden frugt og en anelse grønne stikkelsbær. Elegant og med et lækkert Sonoma-twist. Grøn smag, stikkelsbær, men også en tropisk frugt. Medium syre. Rigtig fin variation over Sauvignon Blanc..." (24-03-2014)

Årgang 2011
FINANSBUREAUET - 6 stjerner / "TESTVINDER" - "FinansBureauet har tidligere testet vinen i andre årgange og altid været stærkt begejstret. En superlækker forfinet sag med pikant syre og floral næse, og med lige tilpas mængde eksotisk frugt i munden...Game, set and match." (03-02-2014)

Dagens.dk - 6 stjerner / "TESTVINDER" (04-02-2014)

V
inAvisen - 5 stjerner - "En rigtig god Sauvignon-hvidvin med fyldig druesmag og en lille, klædelig sødme. Glimrende til fisk og skaldyr - eller til ost. Det er en fin oste-vin..." (Uge 4 / 2013)

AOV.dk - "Vilde urter, slåen, timian. Dejlig frugt af Litchie og eksotiske frugter. God fylde..." (juni 2013)

Årgang 2010
FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Raffineret hyldeblomst brag af en californisk Sauvignon Blanc på et så højt niveau, at selv de bedste New Zealandske producenter har svært vedat være med." (13-03-2012)

Land: USA
Område: Sonoma County
Årgang: 2014
Drue: Sauvignon Blanc 
Indhold: Hvidvin 
Størrelse: 75.00 cl 
Alkohol (%): 13.50

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler