Wente Pinot Noir, Riva Ranch

199,75  m/Moms
( 159,80  u/Moms )
ekskl. levering
Lækker silkeblød og elegant vin på Pinot Noir. Vinen er en stolt eksponent for Pinot Noir druen, og demonstrerer på fornemste vis, hvad druen kan præstere under optimale betingelser i ét af de bedste områder i Californien.
Vægt: 1.500
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Lækker silkeblød og elegant vin på Pinot Noir. Vinen er en stolt eksponent for Pinot Noir druen, og demonstrerer på fornemste vis, hvad druen kan præstere under optimale betingelser i ét af de bedste områder i Californien.

Området og Producenten: Med grundlæggelsen for mere end 125 år siden er Wente Vineyards det ældste familiedrevne vinfirma i Californien og i dag drives det af fjerde og femte generation. Vineriet er beliggende øst for San Francisco i Livermore Valley, der anses for at være et førsteklasses vinområde. Familien har altid stået for traditionelle værdier kombineret med ny viden. Deres fokus på kvalitet blev i 2011 belønnet, da det anerkendte magasin Wine Enthusiast kårede vineriet til American Winery of the Year.

Wente Vineyards har vinmarker, der ligger på gammel, udtørret flodbund, hvor koncentrationen af mineraler er høj, hvilket er med til at give vinene kompleksitet. Andre af deres marker ligger på gammel sandstensjord og med de varierende typer af jordbund kan Wente dyrke forskellige druesorter.

Wente-familien har dyrket deres egne marker siden begyndelsen i 1883 og har indført sit eget ”Farming for the Future" program for at beskytte jorden bedst muligt. Ved at passe på jorden har både lokalsamfundet og hele planeten det bedre.

Vinen: Arroyo Seco anses af mange for at være et af de bedste områder til at dyrke Chardonnay i hele Californien. Wente købte allerede marker her i 1960'erne og Riva Ranch anses for at være deres ”kronjuvel” i området. Jordbunden består af grus, skifer og kalksten, hvilket giver en fin mineralitet i vinene. Arroyo Seco er også ideel for den burgundiske Pinot Noir drue, fordi den lange kølige vækstsæson gør, at druerne modnes bedst muligt og får lækre dybe frugtnoter.

I slutningen af september og starten af oktober høstes druerne til denne vin manuelt. Efter høsten bringes druerne direkte til det lokale vineri, hvor de fermenteres (gæres) på rustfrie ståltanke. Druemosten pumpes ovenpå druekvaset to gange dagligt for at trække mest mulig smag og farve ud af druerne. Efter endt gæring lagres vinen i 20 måneder på en blanding af amerikanske og europæiske egetræsfade.

I Glasset: Vinen er intens rød i glasset og har fine violette strøg. Duften er intens og vidner om en vin i harmoni. I smagen mødes man af noter af kirsebær, jordbær og vanilje med diskrete ristede noter fra fadlagringen og lidt cigarkasse. En elegant Pinot Noir med en frisk og sprød karakter, der byder på en naturlig syre, delikate afrundede tanniner og en lang vedvarende eftersmag med masser af intens frugt.

Servering: Fremragende rødvin til lysere kødretter, vildt, fjerkræ, sval til grillet fisk eller et glas på terrassen. Server ved 14-16°C.

Pressen:
Årgang 2012
Ekstra Bladet - "Modne jordbær i duften. En varm og krydret vin med let bagt bærsmag, krydderier og vanilje i smagen. Sødlige toner i eftersmagen..." (04-03-2016)

FinansBureauet - 6 stjerner - "Forrygende californisk Pinot Noir med finesserig næse med animalske toner og elegant og stilfuld mund med toner af vanilje, kirsebær og marcipan pakket ind i bløde tanniner og tobaksrøg. Seks sikre stjerner." (22-02-2016)

Winelab.dk - 5 stjerner - "Tiltalende duft af modne druer, vilde røde bær og flødekaramel. Saftig og blød, flot struktureret med en livlig syre og modne tanniner. Smag af blommer og røde bær med lidt vådt træ, svampe og jordbund. Det er lidt af en lækkerbidsken, der charmerer i sig selv..." (29-09-2015)

VinAvisen - 5 stjerner - "Superlækker med et bredt smagsbillede med kirsebær, krydrede noter og tilpas fadlagring. I slutningen et lille bid..." (05-01-2015)

Land: USA
Område: Californien (Arroyo Seco, Monterey)
Årgang: 2012
Drue: Pinot Noir 
Indhold: Rødvin 
Størrelse: 75.00 cl 
Alkohol (%): 14.50

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler