Rodney Strong, Pinot Noir Reserve, Russian River Valley

419,75  m/Moms
( 335,80  u/Moms )
ekskl. levering
Fremstillet på et lille mikrovineri hos Rodney Strong. Her er kælet for alle detaljer og resultatet er Pinot Noir i verdensklasse.
Vægt: 1.500
Lager: På lager
Log ind her for at købe

BEMÆRK: Ikke på lager i butik - online bestillingsvare (2-3 hverdage)

Fremstillet på et lille mikrovineri hos Rodney Strong. Her er kælet for alle detaljer og resultatet er Pinot Noir i verdensklasse.

Området og Producenten: Rodney Strong Vineyards er i dag ejet af Tom Klein, der købte vineriet i 1989. Tom har fra starten været interesseret i at optimere Rodney Strong Vineyards til at møde de krav den moderne forbruger stiller til gode vine. Der er investeret i nyt udstyr til kælderen, marker er genplantet og dyrkes efter regler for bæredygtigt vinbrug. Det kræver det bedste råmateriale at producere gode vine og med vinmarker i de bedste områder (Alexander Valley, Russian River Valley og Chalk Hill) producerer Rodney Strong verdensklasse vine, der viser essensen af Sonoma County.

Derudover er Tom en stærk fortaler for miljøet og i oktober 2009 blev Rodney Strong, som det første vineri i Sonoma County, defineret som CO2 neutralt. Dette er bl.a. opnået ved et stort anlæg af solceller på toppen af vineriet, som er et af de største i verden for et vineri. På en typisk dag i Sonoma genererer dette anlæg nok energi til at forsyne 800 husstande.

Vinen: Reserve Pinot Noir fremstilles fra udvalgte parceller i Russian River Valley. Hver enkelt parcel vinificeres separat og kun de bedste indgår i det endelige blend. Der bruges forskellige kloner af Pinot Noir og sammensætningen i denne vin er 46% klon 115, 46% klon 777, 8% klon 114. Disse kloner er også dem der bruges af de bedste vinproducenter i Bourgogne. Efter endt vinificering lagres vinen i 10 måneder på nye franske egetræsfade.

En vin der er drikkeklar når den kommer på markedet og kan gemmes i op til 5 år fra høståret.

I Glasset: Blød og fyldig vin i perfekt balance. Duften byder på kirsebær, hindbær og lidt asiatiske krydderier. I munden fyldes der flot ud med en elegant frugtkarakter og bløde modne tanniner. Fadet spiller flot sammen med frugten og giver god balance i eftersmagen.

Servering: En vin med intensitet til kalvekød, vildt, fjerkræ, sval til grillet fisk eller et glas bare fordi du har fortjent det. Server ved 14-16 grader.

Pressen:
Årgang 2012
FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Utrolig blød og indsmigrende Pinot Noir fra Russian River Valley med righoldige mængder jordbær og hindbær i både næse og mund tilsat subtilt fadpræg og let herbalt touch. En Pinot Noir balletdanser på højt niveau." (04-04-2016)

Årgang 2009
Winelab.dk - 5 stjerner - "Duften er præget af røde bær primært hindbær, men også solbær. Træ og mineralitet dukker også op efter lidt tid. Smagen er lækker og saftig. Frisk mundfylde med en god afstemt syre og mørke bær. Tør afslutning på en ellers saftig Pinot Noir med power, men stadig med klassiske Pinot Noir-karakter." (06-03-2013)

Årgang 2008
BT - 5 stjerner / "UGENS TOPVIN" - "Lækker medium fyldig, saftig rødvin, med flot kompleks lang dyb smag af modne mørke kirsebær, lidt hindbær, lidt grønne urter, krydderier, toast og lidt fadvanilje." (31-03-2012)

Penge & Privatøkonomi - "Er man til pinot noir, men finder Bourgogne for stram og de oversøiske udgaver for jammy, er her et godt kompromis. Panelet mente i hvert fald, at stilen i Rodney Strong'sReserve fra Russian River Valley i Californien rammer lige et sted derimellem pinot-charme for alle pengene." (November 2012)

Land: USA
Område: Californien (Russian River Valley, Sonoma)
Årgang: 2012
Drue: Pinot Noir 
Indhold: Rødvin 
Størrelse: 75.00 cl 
Alkohol (%): 14.50

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler