Rodney Strong, Cabernet Sauvignon, Sonoma

179,75  m/Moms
(143,80  u/Moms )
ekskl. levering
En klar og elegant Cabernet Sauvignon fra Sonoma County. Her er solbær og elegance i flot balance med de 17 måneders fadlagring.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

En klar og elegant Cabernet Sauvignon fra Sonoma County. Her er solbær og elegance i flot balance med de 17 måneders fadlagring.

Området og Producenten: Rodney Strong Vineyards er i dag ejet af Tom Klein, der købte vineriet i 1989. Tom har fra starten været interesseret i at optimere Rodney Strong Vineyards til at møde de krav den moderne forbruger stiller til gode vine. Der er investeret i nyt udstyr til kælderen, marker er genplantet og dyrkes efter regler for bæredygtigt vinbrug. Det kræver det bedste råmateriale at producere gode vine og med vinmarker i de bedste områder: Alexander Valley, Russian River Valley og Chalk Hill, producerer Rodney Strong verdensklasse vine der viser essensen af Sonoma County.

Derudover er Tom en stærk fortaler for miljøet og i oktober 2009 blev Rodney Strong som det første vineri i Sonoma County defineret som Co2 neutralt. Dette er bl.a. opnået ved et stort anlæg af solceller på toppen af vineriet. Et af de største i verden for et vineri; på en typisk dag i Sonoma genererer dette anlæg nok energi til at forsyne 800 husstande.

Vinen: Rodney Strong ejer 94 hektar med vinmarker nordpå fra vineriet i Alexander Valley. Her er klimaet perfekt til Cabernet Sauvignon. Her er jordbunden præget af vulkansk jord, sandsten og jernholdig jord. Perfekt drænet og godt til vinbrug. Vinmager Rick Sayre har høstet perfekt modne druer, der er vinificeret traditionelt, efterfulgt af 17 måneders fadlagring, heraf 85% i amerikansk eg, resten i fransk eg.

I Glasset: Næsten sort i glasset, med klar rød kant. Flot fokuseret duft med solbær, læder og kakao. I smagen er vinen fyldig med noter af solbær, sorte kirsebær og læder. Flot balanceret struktur med modne tanniner og en god længde.

Servering: Lækker rødvin til fx velhængt amerikansk oksekød, eller marineret kalve- og svinekød. Server v/14-18 grader.

Pressen:
Årgang 2011
FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Californisk Cabernet Sauvignon klassiker fra altid træfsikre Rodney Strong. Karakteristisk solbærnæse med en snert af læder og flot ren uforfalsket Cabernet Sauvignon mund med dominans af mørke kirsebær, solbær og vanilje pakket ind bløde tanniner." (10-11-2014)

BT - 5 stjerner - "Behageligt frugtrig og fyldig rødvin, blød tannin svøbt i flot, lang saftig smag af modne solbær, sorte kirsebær, krydderurter, toast og lidt egetræsvanilje." (18-10-2014)

Årgang 2010
Ekstra Bladet - "Solbærbombe i duften. En elegant Cabernet med solbær, brombær, peber og vanilje. På den ene side klassisk oversøisk med en anelse grøn tone, men på den anden ikke så svulstig, som de ellers kan være. Flot frugtig afslutning." (03-05-2014)

VinAvisen - 5 stjerner - "Denne rødvin har en dybrød farve, en dejlig duft af solbær og en lækker, frugtagtig smag. Den giver et flot og meget klart billede af druen Cabernet." (Uge 5 / 2014)

FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Stilren og lækker californisk Cabernet Sauvignon fra Rodney Strong med runde solbær og kirsebærnoter pakket pænt ind i diskrete fadtoner og blødgjorte tanniner. En ægte pleaser." (27-01-2014)

Årgang 2009
Winelab.dk - 5 stjerner - "Karakterisk duft af Cabernet Sauvignon, som er solvarme solbær. Her i selskab med lidt røg og en mineralsk kompleksitet. Intens og rigtig californisk. Smagen er afrundet med en støvet frugt og både syre og tanniner, der holder vinen levende. Spicy eftersmag." (22-05-2013)

VinAvisen - 5 stjerner - "Moden og meget lækker rødvin med en fløjlsblød druesmag med elegant fadsmag. En virkelig nydelse." (Uge 2 / 2013)

Årgang 2007
FINANSBUREAUET stjerner (27-02-2012)
V
inAvisen - 5 stjerner (Uge 32 / 2010

Land: USA
Område: Californien (Sonoma County)
Årgang: 2011
Drue: Cabernet Sauvignon
Indhold: Rødvin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 13.50

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler