Rodney Strong, Cabernet Sauvignon, Brother's Ridge

740,00  m/Moms
( 592,00  u/Moms )
ekskl. levering
En absolut Top Cabernet Sauvignon fra en enkelt vinmark i Alexander Valley. Med 25 måneder på franske fade og streng selektering i vinmarken er der her en vin til dig, der vil have det bedste.
Vægt: 1.500
Lager: På lager
Log ind her for at købe

BEMÆRK: Ikke på lager i butik - online bestillingsvare (2-3 hverdage)

Top Cabernet Sauvignon fra en enkelt vinmark i Alexander Valley. Med 25 måneder på franske fade og streng selektering i vinmarken er der her en vin til dig, der vil have det bedste.

Området og Producenten: Rodney Strong Vineyards er i dag ejet af Tom Klein, der købte vineriet i 1989. Tom har fra starten været interesseret i at optimere Rodney Strong Vineyards til at møde de krav den moderne forbruger stiller til gode vine. Der er investeret i nyt udstyr til kælderen, marker er genplantet og dyrkes efter regler for bæredygtigt vinbrug. Det kræver det bedste råmateriale at producere gode vine og med vinmarker i de bedste områder (Alexander Valley, Russian River Valley og Chalk Hill) producerer Rodney Strong verdensklasse vine, der viser essensen af Sonoma County.

Derudover er Tom en stærk fortaler for miljøet og i oktober 2009 blev Rodney Strong som det første vineri i Sonoma County defineret som CO2 neutralt. Dette er bl.a. opnået ved et stort anlæg af solceller på toppen af vineriet, som er et af de største i verden for et vineri. På en typisk dag i Sonoma genererer dette anlæg nok energi til at forsyne 800 husstande.

Vinen: 57 hektar dækker denne vinmark i den østlige del af Alexander Valley. Her er plantet hovedsageligt Cabernet Sauvignon med en mindre andel Cabernet Franc og Merlot. Vinmarken ligger ca. 300 meter over havet og jordbunden består af sandsten og skiffer. Med sin vestlige eksponering modtager druerne optimal eksponering fra solen og modner perfekt. Vinen lagrer i 25 måneder på franske egetræsfade, heraf 49% nye.

I Glasset: Intens rød i glasset med stor duft af solbær, modne blommer og et krydret element fra fadlagringen.Vinen har en dejlig fylde i munder der balancerer flot med den flotte frugtsyre, der renser gummerne. Her er en kraftfuld smag med noter af brombær, solbær og cigarkasse. En kraftig vin, der vil tilfredsstille selv den mest kræsne connaisseur.

Servering: En super rødvin til det allerbedste og mest velhængte oksekød der kan fremskaffes eller til filosofiske tanker. Server ved 16-18°C.

Pressen:
Årgang 2007
Smag og Behag - 5 stjerner - "Stor kompleksitet i næsen af friskebærbuske – hindbær og jordbær – urtehave og et spændende strejf boudoir. Flot balance og god kompleksitet – intet stikker ud her, den ligger lige i munden og har en flot længde. Den meget høje alkohol er flot og elegant pakket ind. En meditationsvin til den mere feminine side. Toptrimmet vin." (Marts/April nummer 2014)

Wine Enthusiast - 93 point
Wine Spectator - 90 point

Land: USA
Område: Californien (Alexander Valley, Sonoma)
Årgang: 2011
Drue: Cabernet Sauvignon 
Indhold: Rødvin 
Størrelse: 75.00 cl 
Alkohol (%): 15.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler