Hayes Ranch Cabernet Sauvignon, Wente

109,75  m/Moms
( 87,80  u/Moms )
ekskl. levering

En typisk Cabernet Sauvignon fra Californien. Her er god balanceret frugt og en blød eftersmag. Høstet fra familiens egne vinmarker i Livermore Valley.

Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

En typisk Cabernet Sauvignon fra Californien. Her er god balanceret frugt og en blød eftersmag. Høstet fra familiens egne vinmarker i Livermore Valley.

Området og Producenten: Grundlagt for mere end 125 år siden, er Wente det ældste familiedrevne vinfirma i Californien. I dag drives vineriet af fjerde og femte generation. Vineriet er beliggende i Livermore Valley, lige øst for San Francisco. I hvad der regnes som et første klasses vinområde. Familien har altid stået for traditionelle værdier, kombineret med ny viden. Deres fokus på kvalitet blev i 2011 belønnet, da det anerkendte magasin Wine Enthusiast udnævnte vineriet til American Winery of the Year.

Wentes vinmarker er beliggende på gammel flodbund, der er tørret ud. Her er der høj koncentration af mineraler, hvilket tilfører vinene kompleksitet. Man har også marker der ligger på gammel sandstens jord. Fordelen ved forskellige typer jordbund, er at man kan fremstille vine på forskellige druer. Livermore Valley er beliggende tæt ved San Francisco bay og påvirkes kraftigt af den kølige luft der strømmer ind om natten herfra. Derved køles druerne ned og varmes op om dagen. Perfekt til at dyrke gode druer.

Wente familien har dyrket deres egne marker siden begyndelsen i 1883 og har indført deres eget ”Farming for the Future” program for at passe bedst muligt på deres jord. Ved at passe på jorden, har både lokalsamfundet og hele planeten det bedre.

Vinen: Denne rødvin er fremstillet på mest Cabernet Sauvignon, iblandet en mindre del Petite Verdot som tilfører yderligere aroma og frugt i smagen. Hver vinmark høstes og vinificeres separat for først at blive blandet efter lagringen i franske og amerikanske egetræsfade.

Under gæringen benyttes ”rack and return” processen, hvor al mosten drænes fra gæringstanken for til sidst at blive hældt ned over drueskallerne igen. Dette giver en dybere farve, øget tannin udtræk og i sidste ende en blødere vin.

I Glasset: En dyb rød farve i glasset med god duft af kirsebær, solbær og brombær. I munden er vinen medium fyldig med bløde modne tanniner og en balanceret eftersmag. Der fornemmes en anelse krydderi fra fadlagringen.

Servering: Flot rødvin der er velegnet til især okse- og kalvekødsretter, eller et hyggeglas. Server v/14-18 grader.

Pressen:
Årgang 2012
Winelab.dk - "Sødmefuld frugtduft af fuldmodne sveskeblommer, solbærsyltetøj og en snert vanilje. Gode tanniner og en udemærket frugt. Fyldig og langt fra kraftig og tung. Moden bærsmag med et let fadpræg. Let frugtsødme i eftersmagen." (05-07-2016)

FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Flot californisk Cabernet Sauvignon med fin volumen og fylde. Blommer og solbær i næsen, peber og mørk chokolade i munden og let røgpræg i den lange eftersmag." (26-10-2015)

Årgang 2011
Den Korte Avis - 6 stjerner - "...rig på duft af kirsebær, solbær og brombær samt en smule røget eg, således som en rigtig amerikaner skal. Vingården, der i 2010 blev udnævnt til Årets bedste i USA, indgår i Wente-dynastiet..." (22-10-2014)

Smag og Behag - "Solbær, vanilje, lidt kakao og kanel - en alt i alt venlig og aromatisk næse. I munden er der mørke bær med en pænt stænk vanilje, lidt tobak og mørk kakao. En saftig vin trods en del tørstoffer. God mundfylde og pæn længde. En ganske charmerende og diskret amerikaner., der sidder lige i sadlen og er nem at holde af. Velegnet til de fleste danske retter." (oktober 2014)

Spis Bedre - "ANBEFALET" - "Solbær, vanilje, lidt kakao og kanel. Mørke bær, lidt tobak og mørk kakao i munden. En saftig og charmerende amerikaner, der er nem at holde af – og velegnet til de fleste danske retter." (oktober 2014)

Årgang 2010
VinAvisen - 5 stjerner - "En meget anvendelig rødvin med et godt og klart billede af Cabernet-druen - solbær, modne brombær, citrus, let krydderi...Dertil kultiverede procenter." (Uge 29 / 2013)

AOV.dk - "Blåbær, ceder og grøn peber. Flot harmonisk vin med dejlig tør finish. En vin der passer de fleste." (juni 2013)

Årgang 2009
VinAvisen - 5 stjerner - "Denne rødvin har en klassisk Cabernet-duft med masser af bærmost. Smagen har moden frugt, ingen skarpe kanter og en god portion sødme til slut. Det er en vellavet og ukompliceret vin, som mange vil kunne lide..." (Uge 8 / 2012)

FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Forrygende flot californisk Cabernet Sauvignon med stor frugtfylde, sødme og bløde tanniner. Perfekt all-round vin." (16-01-2012)

BT - 5 stjerner / "Sølvmedalje" - "Flot, medium kraftig rødvin, god tannin gemt i saftig smag af modne kirsebær,solbær, krydderurter og lidt vaniljetoast. God saftig rødvin til en god pris." (24-09-2011)

Land: USA
Område: Californien (Livermore Valley)  
Årgang: 2012
Drue: Cabernet Sauvignon og Petite Verdot
Indhold: Rødvin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 13.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler