Eser Riesling No. 1, Trocken

109,75  m/Moms
( 87,80  u/Moms )
ekskl. levering
Fra en af de mest berømte regioner i Tyskland har vi nu fået en af de unge stjernefrø i vort sortiment.
Vægt: 1.350
Lager: Leveringstid er 2-5 hver dag(e).
Log ind her for at købe

Fra en af de mest berømte regioner i Tyskland har vi nu fået en af de unge stjernefrø i vort sortiment.

Området og Producenten: Christoph Eser arbejder stadig sammen med sin far på ejendommen der er beliggende i den smukke by Oestrich-Winkel. Her har de til huse en ejendom der dateres tilbage til 1894 hvor der gennem alle årene har været produceret vin. Denne villa har en dyb kælder der har de perfekte forhold til fremstilling af vin med god kølighed og optimal fugtighed. Eser domænet ejer 10 hektar med vinmarker omkring byen, heraf er de 80% tilplantet med Riesling, resten med Pinot Noir og Blanc.

Riesling druen kommer oprindeligt fra Rhinedalen hvor man har sporet den tilbage mere end 700 år. Den regnes i dag for en af de vigtigste druer i verden. Rheingau regionen er beliggende lige hvor floden Rhein drejer blidt fra øs til vest og derfor er alle riesling druerne plantet optimalt på varme sydvendte skråninger lige ned til floden. Alle disse faktorer er med til at gøre Rheingau til det måske bedste voksested for riesling druen i verden.

Vinen: Er efter tyske forskrifter tør, men efter danske kan den opfattes halvtør, men med en fin balance. Vinen har et restsukkerindhold på 8,2 gr./liter. Druerne til denne tørre Riesling er høstet på stenet god jord og høstet ved god modenhed. Efter høsten er hele vinifikationen foretaget på ståltank.

I Glasset: Dette er en tør Riesling med blomster og frisk duft af æble og grønne druer. Smagen er pænt balanceret mellem en let sødme og god tør frugt i eftersmagen.

Servering: Dejlig hvidvin til fx hvidt kød, fine grøntsager som asparges og artiskokker. Også pragtfuld hvis man bare trænger til et "køligt glas". Server v/10-12¤C

Pressen:
Årgang 2014
Information - 6 stjerner - "...Og skulle der, uanset alder og uddannelsesbaggrund være virkelige livsnydere tilbage, så er Skjold Burnes ’Eser’ Rheingau Riesling 2014 en smuk påmindelse om det bedste i tyske vine, med frugt, elegance og en så ukompliceret tilgang til vin, at man kun kan komme i godt humør." (28-03-2015) 

Årgang 2013
VinAvisen - 5 stjerner - "En dejlig hvidvin - en typisk Riesling-vin med en fin duft af friske grønne druer og en smag med en vis fedme, der gør, at de liflige citrusnoter holder rigtig længe i munden. Det er en vin i perfekt balance...Nyd den fx til en ret med asparges eller til let krydret asiatisk mad." (Uge 14 / 2015)

Årgang 2012
Penge & Privatøkonomi - Vurderet til at koste 157,00 kr. / "MÅNEDENS VIN" - "Denne Riesling fra Weingut Eser er en glimrende introduktion til Rheingau – let tilgængelig og bredt anvendelig til mad eller som et køligt glas på terrassen..." (juni nr. - 2014).

Årgang 2011
VinAvisen - 5 stjerner - "En rigtig god Riesling-hvidvin med en fint krydret duft og en frisk druesmag med mineralske toner. En liflig vin til lettere retter - og til et glas på altan/terrasse..." (Uge 26 / 2012)

Årgang 2010
FINANSBUREAUET - 6 stjerner / "TESTVINDER" (16-07-2012) - "Ugens vindervin er et godt eksempel på, hvor lækker ren og præcis tysk Riesling kan være, hvis håndværket er i orden. En lækker stram vin med ganske let honningsødme, der holder syren perfekt i skak og med det klassiske mineralske bid og stålpræg der kendetegner gode Riesling vine. Rigtig god vin til prisen." 

SPIS BEDRE - "Herlig hvidvin fra Tysklands førende vindistrikt. Elegant og klassisk, tør Riesling med flot frugtaroma og antydning afmineraler. Lidt røgede undertoner. Sprød, frisk og kompleks smag med snert af citrus."

Land: Tyskland
Område: Rheingau
Årgang: 2014 
Druer: Riesling 
Indhold: Hvidvin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 11.50

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler