Teseo Rosso, Toscana IGT, Castellani

89,75  m/Moms
( 71,80  u/Moms )
ekskl. levering
Flot og stillig Toscaner med 90% Sangiovese og 10% Cabernet Sauvignon - begge lagret på fade i 2 år inden aftapning på ejendommen. Rene røde kirsebær smyger sig om tungen i harmoni med træets toner.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Flot og stillig Toscaner med 90% Sangiovese og 10% Cabernet Sauvignon - begge lagret på fade i 2 år inden aftapning på ejendommen. Rene røde kirsebær smyger sig om tungen i harmoni med træets toner.

Området og producenten: Teseo tilhører den nye generation af rødvine fra den mellemitalienske vinregion, Toscana. "Supertoscana-vinen" blev udviklet som forsøg i begyndelsen af 1960erne og 70erne, hvor man begyndte at blande de lokale druesorter med franske druesorter, for at opnå en mere international stil. Fra begyndelsen blev vinene solgt under den laveste kvalitetskategori Vino da Tavola, fordi lovgivningen ikke rummede mulighed for blandingen med de franske druesorter. Villa Teseo har betegnelsen Indicazione Geografica Tipica, en vinkategori der blev indført ved lov i Italien i 1992. Kategorien svarer nogenlunde til det franske Vin de Pays.

Vinen: Huset Castellani har sammensat sin vin af følgende druesorter: 90% Sangiovese og 10% Cabernet-Sauvignon. De to druesorter er vinificeret hver for sig. Gæringen finder sted ved en lav, kontrolleret temperatur, for at bevare den ædle drue i den endelige vin. Når gæringen er forbi, stikkes de to vine sammen og lagringen på egetræsfade begynder. Vinen lagres i to år på 550 liters slovenske egetræsfade. Inden aftapningen på flaske udvælges kun den bedste kvalitet. Villa Teseo modner i 6 måneder på flasken, før den frigives til salg.

I glasset: Teseo, Toscana IGT, Castellani, fremstår med en smuk granatrød farve. Duften er som rene røde kirsebær og lidt krydderi fra fadet. Smagen er mediumfyldig med god frugtsødme og lidt krydderi fra fadlagringen. Blød afstemt eftersmag.

Servering: Dejlig rødvin til lettere kødretter, pasta med tomatsauce, sval til enkle delikatesser eller "hygge" samt milde tørre oste. Server v/14-18¤C

Pressen:
Årgang 2011
VinAvisen - 5 stjerner - "...fortræffelig rødvin med dejlig, blød frugt, der ikke lader sig skræmme af den tørhed, som en god madvin også skal have. En meget anvendelig vin fra kød til ost." (Uge 37 / 2016)

Årgang 2010
Politiken - 5 stjerner - "Ganske god næse med blomme og kakao. Moderat fadpræg. Pænt bid i smagen - en del frugtsyre. God, lidt streng sangiovese." (07-09-2014)

BT - 5 stjerner - "Medium fyldig rødvin med flot, harmonisk, saftig og frisk smag af modne røde kirsebær, sorte blommer, krydderier, vanilje og toast." (05-04-2014)

VinAvisen - 5 stjerner - "En dejlig, let og let drikkelig rødvin. Den er saftig, læskende og med god frugt og tilpas tørhed - og behagelige 12,5% alkohol." (15-09-2014)

Årgang 2009
FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Elegant og blød Sangiovese domineret toscaner med ristede pinjekerner i næsen, lakrids, blommer og blåbær i munden og med en lang blød eftersmag med herbal undertone." (13-01-2014)

Den Korte Avis - 5 stjerner - "Vinen, som har en smuk granatrød farve, består af en blanding af 90 pct. Sangiovese og 10 pct. Cabernet Sauvignon. Der er duft af røde kirsebær, og smagen er medium fyldig, hvilket gør den velegnet til lette kødretter, bl. a. kanin." (11-09-2013)

VinAvisen - 5 stjerner - "Vellavet rødvin med god frugt og gode tanniner. En vin, der vil klæde det meste mad." (Uge 35 / 2013)


Årgang 2008
FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Super lækker Sangiovese baseret italiensk vin fra Toscana med moden frugt og bløde tanniner. En lille perle." (22-04-2013)

VinAvisen - 5 stjerner - "Glimrende Sangiovese-rødvin med alle druens dyder. Fin duft, røde bær i smagen og en god syre i eftersmagen." (Uge 19 / 2012)

Årgang 2007
BT - 5 stjerner (12-02-2011)

Land: Italien
Område: IGT (Toscana)
Årgang: 2011
Drue: Sangiovese 90% og Cabernet Sauvignon 10%
Indhold: Rødvin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 12.50

henrik Hilskov 22/02/2010

Vinen er lækker frisk og kan anbefales at drikke kølig en dejlig sommerdag

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler