Niepoort, Colheita 2000

359,75  m/Moms
( 287,80  u/Moms )
ekskl. levering
Colheita er gammel fadlagret Portvin, der er drikkeklar, når det kommer på markedet. Udviklet i minimum 7 år på fad inden aftapning. 2000 viser de første alderstegn med bl.a. tørrede frugter, og ristede mandler.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Colheita er gammel fadlagret Portvin, der er drikkeklar, når det kommer på markedet. Udviklet i minimum 7 år på fad inden aftapning. 2000 viser de første alderstegn med bl.a. tørrede frugter, og ristede mandler.

Området og producenten: Niepoort er i dag et af Portugals førende vinhuse. Dirk Niepoort er nytænkende, og løfter det høje kvalitetsniveau endnu et skridt i hver eneste årgang.

Hos Niepoort har familien stået for driften i fem generationer. Som den seneste har Eduard Dirk Niepoort overtaget firmaet i 2005, da hans far gik på pension. Man har altid tilstræbt, at to generationer har arbejdet sammen i firmaet, for at bevare ånden og stilen i vinen. Dirk har været i firmaet siden 1987. Han har fra start haft sine egne visioner, som blev vakt under hans studietid i bl.a. Schweiz.

Dirk vil gerne beholde stilen i huset, men samtidig forbedre tingene. Familiens produktion af portvine har altid været af meget høj kvalitet - vine med stor koncentration og lang holdbarhed. Huset Niepoort har i mange år været berømt for sine klassiske Portvine af meget høj kvalitet. Den tradition kan føres tilbage til 1842, hvor det familieejede firma blev grundlagt. De er specialister i alt fra Colheita, gamle Tawny og Vintage Port.

Vinen: Colheita Port er udvalgt portvin fra en enkelt unik årgang, udviklet i minimum 7 år på fad og drikkeklar, når det kommer på markedet. Denne type kan tåle at stå åben i længere tid uden at miste smag. Portvinen er sammensat af en bred vifte af druer, trådt og gæret i lagares. Lagringen er foregået på små (550 600 liter) egetræsfade frem til aftapning i Niepoorts kælder.

I Glasset: En portvin der viser flot alder i glasset med flot brunlig kant. I duften er der milde fadnoter, tørrede abrikoser og en anelse kaffe. Smagen er fint afstemt med tørrede frugter og kaffe i skøn harmoni. Stor intensitet, balanceret af en god frisk frugtkarakter.

Servering: En fremragende Portvin til desserter med chokolade, nødder, kager og meditation. Server ved 8-10ºC.

Pressen:
Politiken - "Lys tone i næsen. Cognac og flødekaramel. Diskret tør og meget raffineret. Også tør antydning i smagen. Koncentration mere end fylde. Niepoort er så stærk til fadlagret port." (23-11-2016)

VinAvisen - 5 stjerner - "Det eneste, der kræves er en god bog, en god lænestol og en god læselampe. Vel - den kan også nydes til ost eller til en ikke alt for sød dessert. Det er en sjældent lækker portvin med noget luftigt lyst over sig, men også med en kompleks smag med figner, kandiserede frugter osv. - og uden spritkant." (Uge 20 / 2016)

FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Toplækker Colheita med indsmigrende næse med noter af mørk chokolade og marcipan, smørcremet mund med bid og fylde og noter af cigarkasstræ, tjære og valnød og lang intensiv hasselnødagtig eftersmag." (16-11-2015)

Land: Portugal
Område: Douro
Årgang:: 2000
Type: Tawny
Druer: Touriga Nacional, Tinta Barocca, Touriga Francesa, Tinta Cão og Tinta Roriz
Indhold: Portvin 
Størrelse: 75.00 cl 
Alkohol (%): 20.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler