"A" Aussières, Cabernet Sauvignon/Syrah

99,75  m/Moms
( 79,80  u/Moms )
ekskl. levering

Elegant og balanceret rødvin med et fint friskt præg af røde bær og bløde tanniner. En vin der kan drikkes til et bredt udvalg af mad.

Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Elegant og balanceret rødvin med et fint friskt præg af røde bær og bløde tanniner. En vin der kan drikkes til et bredt udvalg af mad.

Området og producenten: I Languedoc-regionen i det sydlige Frankrig ligger distriktet Corbières, et gammelt og meget traditionelt område. Der har været dyrket vin i dette område og på slottets marker siden romertiden, men igennem de sidste godt 100 år har hele regionen været nede i en bakkedal, hvor kvantitet har været prioriteret højere end kvalitet. I løbet af de sidste 10-15 år har vinproducenterne i Languedoc dog valgt at sadle om og udnytte de kvalitative druer de har i det helt specielle mikroklima.

I 1999 valgte Baron Eric Rothschild at erhverve ejendommen Château d'Aussières på hele 550 hektar. Han valgte at restaurere hele ejendommen og markerne, hvor 158 hektar blev genplantet med de lokale druesorter samt Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay. Vinmarkerne på mere end 160 hektar er beliggende tæt ved Narbonne i distriktet Corbières. Jordbunden er meget stenet, og består af sand og limsten på skråningerne og lidt tungere jord på de flade områder. I visse dele af vinmarkerne gør store sten det svært at arbejde med maskiner.

To tredjedele af vinmarkerne ligger i AOC Corbières. Her dyrkes Syrah, Mourvedre, Grenache, Carignan og Cinsault. Resten af markerne ligger uden for Corbières-appellationen i Vin de Pays d’Oc, hvor der dyrkes Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot, samt Chardonnay til hvidvinsfremstilling. Vinmarkerne er traditionelt tilplantet for området, og der høstes med et udbytte på kun 35 hl/hektar, hvilket svarer til det, der høstes på Château Lafite Rothschild.

Vinmageren på Château d’Aussieres er Eric Kohler, som gennem 10 år har arbejdet på Domaines Barons de Rothschild (Lafite) ejendomme i Bordeaux som fx: Château Lafite, Château Duhart-Milon, Château l’Evangile og Château Rieussec. Han er opvokset i Languedoc-regionen og kender de lokale traditioner og kan kombinere det med sin viden fra Bordeaux.

Vinen: ”A” Aussières er fremstillet på 65% Cabernet Sauvignon- og 35% Syrah-druer, som er høstet i sidste halvdel af september og første halvdel af oktober. Ved ankomst til vineriet presses druerne let og ligger til udblødning i 12 til 14 dage, inden de gennemgår en traditionel gæring på store rustfrie ståltanke. Herefter lagres vinen på rustfrie ståltanke for at bevare den friske frugt i den endelige vin.

I Glasset: ”A” Aussières Rouge er intens rød i glasset med fine violette hints. Duften afslører intense noter af friske hindbær, skovjordbær og den klare friske frugt der kendetegner denne vin. I munden er vinen frisk og præcis. Her går noter fra duften igen og leverer en lang, balanceret og intens eftersmag med flot integrerede tanniner.

Servering: Denne vin er velegnet til en pasta, buffet, rødt kød og gryderetter. Server ved 16-18ºC.

Pressen:
Årgang 2012
FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Overraskende feminin sydfransk Cabernet Sauvignon – Syrah blanding med jordbær og hindbær i både næse og mund tilsat let krydrede noter af Herbes de Provence og en snert af lakrids i den lange eftersmag." (01-02-2016)

VinAvisen - 5 stjerner - "Vellavet rødvin på druerne Cabernet Sauvignon og Syrah. Den har blød og fyldig frugt, men også en lille kant, der gør den god til mad." (Uge 23 / 2015)

Den Korte Avis - 5 stjerner - "Et velsmagende glas komponeret over et mix af Cabernet Sauvignon og Syrah druer, hvor den første giver tæthed og elegance, mens den anden tilfører styrke og karakter..." (06-05-2015)

Land: Frankrig
Område: Pays d'Oc IGP (Languedoc-Roussillon) 
Årgang: 2012 
Drue: Cabernet Sauvignon og Syrah
Indhold: Rødvin 
Størrelse: 75.00 cl 
Alkohol (%): 13.50

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler