Priorat, Herencia del Padri

159,75  m/Moms
( 127,80  u/Moms )
ekskl. levering

Et klassisk eksempel på vin fra Priorat. Fyldig, mørk og intensiv spanier med masser af charme og en flot balance. En alsidig vin de fleste vil kunne lide og som passer til en bred vifte af mad.

Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Et klassisk eksempel på vin fra Priorat. Fyldig, mørk og intensiv spanier med masser af charme og en flot balance. En alsidig vin de fleste vil kunne lide og som passer til en bred vifte af mad.

Området og Producenten: Vingården, hvor Herència del Padrí produceres, ligger i Priorat ca. 120 syd km for Barcelona og ejes af Bernard Magrez, som ejer adskillige vinslotte i Frankrig og andre lande. Bernard Magrez har været i vinbranchen i 40 år og stræber hele tiden efter at bevise, at intet er umuligt.

De første vinmarker i Priorat blev beplantet i det 12. århundrede af munke, da de grundlagde klosteret Scala Dei. Siden er vinproduktionen i Priorat vokset støt og Priorat er i dag blandt de mest velansete vinregioner i Spanien.

Vinen: Druerne til Herència del Padrí dyrkes på terrasser beliggende på de stejle bjergskråninger i 300 meters højde. Vinen er lavet på 15% Syrah, 20% Grenache Noir, 38% Carignan, 22% Merlot og 5% Cabernet Sauvignon. Vinstokkene er plantet i en speciel jord, der kaldes Ilicorella og består af skifer blandet med sten. Der bruges bæredygtige dyrkningsmetoder, hvor al pleje af vinstokke og plukning af druerne foregår i hånden.

Druerne høstes fuldmodne i september måned, og bringes straks herefter til vineriet. Ved ankomst afstilkes druerne, hvorefter de sorteres på et bord. Gæring sker på egetræsfade og druemosten pumpes dagligt over kvaset i 15-20 dage. Efter endt gæring, hviler vinen på et år gamle træfade, inden den tappes på flaske og frigives til markedet.

I Glasset: Farven er lys rød, men alligevel tæt. I næsen afsløres en aroma af kakao og grillede kastanjer. Vinen er elegant og velbalanceret med god frugtsmag og tydelige men harmoniske tanniner og i eftersmagen træder kakaoen igennem igen.

Servering: Herència del Padrí er en oplagt ledsager til tapas, intense gryderetter, vildt og medium kraftige oste. Server v/16-18ºC.

Pressen:
Årgang 2012

VinAvisen – 5 stjerner – ”Den franske vinmand Bernard Magrez har købt en ejendom i det spanske Priorat, og fra den kommer denne rødvin. Vinen dufter helt vidunderligt og har en blød, bred og lækker smag. En bamsevin er den, men meget lækker.” (uge 29, 2016)

AOV.dk – 6 stjerner – ”Eksplosion af frugt og fadnoter. Mørk moden frugt. Chokoladenoter fra ristet fad. Læder. Peber. Flot koncentreret vin med dyb mørk moden frugt, læg dertil en flot mineralsk finish og livgivende syre. Høj alkohol - en vellavet fuldblods powervin.” (25. juli 2016)

FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Virkelig lækker og delikat Priorat som udmærker sig ved at være langt mere elegant og afrundet end man normalt oplever fra de kanter. Flot næse med noter af overmodne kirsebær og læder og cremet mund med sødmefulde noter af brombær og blåbær tilsat lette peber og tobaks toner i den lange eftersag. Flot vin." (20-06-2016)

Land: Spanien
Område: Priorat 
Årgang: 2014
Druer: 38% Carignan, 22% Merlot, 20% Grenache Noir, 15% Syrah og 5% Cabernet Sauvignon
Indhold: Rødvin 
Størrelse: 75.00 cl 
Alkohol (%): 15.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler