Niepoort, Vintage 2005

750,00  m/Moms
( 600,00  u/Moms )
ekskl. levering
Vintage er toppen af Portvin! Her bruges kun de bedste druer og vinen tappes efter 2 år på fad. Den kan drikkes ung, men bliver først rigtig god efter mere end 15 år på flaske.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Vintage er toppen af Portvin! Her bruges kun de bedste druer og vinen tappes efter 2 år på fad. Den kan drikkes ung, men bliver først rigtig god efter mere end 15 år på flaske.

Området og Producenten: Niepoort er et privatejet familiefirma, grundlagt i 1842. Hos Niepoort har familien stået for driften i fem generationer. Senest har Eduard Dirk van der Niepoort overtaget firmaet i 2005 da hans far Rolf gik på pension. Man har altid tilstræbt at to generationer har arbejdet sammen i firmaet for at bevare ånden og stilen i vinen. Dirk indtrådte i firmaet i 1984.

Dirk har fra start haft sine egne visioner som blev vakt under hans studietid i bl.a. Schweiz. Dirk, der også har arbejdet på vingårde i Californien,  vil gerne beholde stilen i huset, men samtidig forbedre tingene. Familiens produktion af portvine har altid været af meget høj kvalitet, vine med stor koncentration og lang holdbarhed. Huset Niepoort har i mange år været berømt for sine klassiske Portvine af meget høj kvalitet. Den tradition kan føres helt tilbage til 1842. Kodeordet i Dirks filosofi er at vinene skal have FRISKHED.

Vinen: Vintage Port produceres på druer, der kommer fra gamle vinstokke i Pinhão-dalen og Pisca-dalen. Beplantningen består mest af Touriga Franca, Tinta Roriz samt en del andre lokale druesorter. Vinstokkene som Niepoort høster sine druer fra er i gennemsnit mere end 70 år gamle og er plantet i skiferholdig jordbund.

Druerne håndplukkes i september og oktober og trædes, af både mænd og kvinder, med fødderne i lagares (lave granitkar). Når gæringsprocessen har opnået en del alkohol, men mosten stadig besidder store mængder naturlig sødme, tilsættes druespiritus og gæringen bringes til ophør. Dette skaber portvin med en alkohol styrke på 20 procent og en vin med høj restsukker.

Niepoort Vintage 2005 er tappet uden filtrering og udvikler kraftigt bundfald i flasken ved lagring. Skal denne drikkes ung, anbefaler vi dekantering mindst 3 timer før den skal drikkes.

I Glasset: Niepoort, Vintage Port 2005, har en tæt farve med en ekspressiv duft af friske bær. I munden er vinen kraftfuld og fyldig med stor sødme, holdt oppe af ren frisk frugt. Vinen har i denne unge alder store mængder tannin, men efterlader stadig et meget elegant udtryk.

Servering: Fantastisk Portvin til bløde ostetyper, gerne blåskimmel, kraftfulde chokolade desserter, en stor peber- eller grillbøf. Er også selvskrevet til småfilosofiske tanker, dybere meditation eller ren fornøjelse i godt selskab. Server v/10-12°C.

Pressen:
Wine Enthusiast - 97 point
Wine Spectator - 91 point

Information: "Du ved, at en vintage er portvinens svar på et Rolex – altså det ypperste. Og du er ikke nærig, så derfor vælger du Niepoorts Vintage 2005. Det er en ung flaske, som eksploderer i munden med noter af friske sorte bær og kraftige tanniner. Det er en meget elegant vin med stor sødme og kompleksitet sin unge alder taget i betragtning." 20-12-2014

Land: Portugal
Område: Douro
Årgang: 2005
Type: Vintage Port
Druer: Touriga Franca, Tinta Roriz og andre lokale druesorter
Indhold: Portvin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 20.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler