Tarapaca, Rosé, Cabernet Sauvignon/Syrah

69,75  m/Moms
(55,80  u/Moms )
ekskl. levering
En top klasse rosé fra en af de førende producenter i Chile. Dette er en meget moderne rosé som har øget kompleksitet og god dybde i smagen. Perfekt til lette retter, eller som aperitif.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

En top klasse rosé fra en af de førende producenter i Chile. Dette er en meget moderne rosé som har øget kompleksitet og god dybde i smagen. Perfekt til lette retter, eller som aperitif.

Området og Producenten: Viña Tarapacá er et af de ældste vinerier i Chile, de plantede deres første marker tilbage i 1874 i bunden af Maipo Valley. Her var de med til at starte Chiles vinindustri. I 1992 blev Viña Tarapacá opkøbt af Fosfores Group. Planen var at skabe vine på højt niveau tilpasset den stigende forbrugerinteresse. Det første man gjorde var at opkøbe "El Rosario de Naltagua", en stor gård centralt beliggende i Maipo Valley. Her opbyggede man faciliteter med fuld kontrol over hele produktionsprocessen.

Denne vingård ligger i dag i et smørhul omgivet af de smukkeste vinmarker. Man har i dag tilplantet hele 850 hektar. Mikroklimaet er helt unikt. Dels er der mulighed for at vande markerne med smeltevandet fra Andes-bjergene, og samtidig få den kølige brise fra kysten. Dette er med til at skabe grobund for sunde modne druer med god balance mellem syre og sødme.

Vinen: Viña Tarapacá Rosé er høstet fra over 10 år gamle vinstokke, der dækker et areal på 120 ha, hvor jorden er kalkholdig. Markerne ligger 480 meter over havets overflade. For at opnå den optimale vin samt en ensartet kvalitet og smag fra år til år varierer vinmagerne druesammensætningen lidt hvert år. Udgangspunktet er altid Cabernet Sauvignon og Syrah som de to hoveddruer og afhængigt af årets høst tilsættes mindre mængde af andre druer som f.eks. Mourvedre-, Petit Verdot- og Sauvignon Blanc.

Druerne høstes i slutningen af marts. Inden gæringen begynder ligger mosten sammen med drueskallerne i ca. 10 timer for at mest mulig karakter fra druerne. Resultatet udebliver da heller ikke: Flot mørk farve og en duft af klassisk Cabernet Sauvignon. Gæringen finder sted på rustfri ståltanke ved en lav, kontrolleret temperatur for at bevare druernes store frugtrigdom i den endelige vin.

I Glasset: Tarapacá Rosé er en vin der skiller sig ud allerede når den kommer i glasset. Farven er flot mørk med en dybde der viser at her er en vin med smag. Duften er fyldt med modne solbær og frisk sommer. Smagen er overvældende, meget elegant og alligevel med en god dybde og fylde. Her er både solbær og friske druer. Med denne vin i glasset har man allerede lyst til det næste glas.

Servering: Dejlig rosévin til grill, lyst kød, pastaretter, fed fisk, asiatisk og "hot" mad. Også glimrende til velkomstdrik og "hygge"! Server v/6-10¤C

Pressen:
Årgang 2012
VinAvisen - 5 stjerner (Uge 37 / 2013)

Årgang 2011
FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Super dejlig og lækker Indian Summer Rose fra den berømte chilenske producent Tarapacá med fin fylde, dybde og pikante Herbes de Provence krydderier." (07-09-2012)

Årgang 2009
VinAvisen - 5 stjerner (Uge 11 / 2011)

Land: Chile
Område: Central Valley 
Årgang: 2014  
Druer: Cabernet Sauvignon og Syrah
Indhold: Rosévin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 12.50

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler