Marqués del Atrio, Rioja

79,75  m/Moms
( 63,80  u/Moms )
ekskl. levering
Fuldendt og intens tempranillo fra Spaniens ældste vindistrikt Rioja. En frugtrig og sammensat oplevelse venter dig.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Fuldendt og intens tempranillo fra Spaniens ældste vindistrikt Rioja. En frugtrig og sammensat oplevelse venter dig.

Området og Producenten: Marqués del Atrio er en stolt familieejet virksomhed, der blev grundlagt i slutningen af det 18. århundrede i Rioja. Her lancerede man den første vin tappet på flaske i 1965, og siden da er det gået stærkt. Idag råder virksomheden over 30.000 kvadratmeter jord og har i sine faciliteter plads til mere end 10.000 vinfade og en tankkapacitet på 6 millioner liter vin. På disse jorde foregår al vinificering, lagring og aftapning. Marqués del Atrio køber en stor del af druerne til deres vin fra lokale bønder og har derfor et langt og stolt samarbejde med lokalsamfundet og er år efter år sikret druer af højeste kvalitet.

Vinene fra Marqués del Atrio stammer alle fra Spaniens ældste vinregion Rioja. En vinregion, der kan dateres helt tilbage til 1925. Rioja er beliggende i Nordspanien ca. 300 km nord for Madrid, hvor den ligger i læ for vestenvinden fra Cantabriabjergene. Jordbunden i området er præget af sand, kalksten, ler og store runde sten, der giver god dræning til vinstokkene. Floden Ebro og dens bifloder gør området meget frugtbart. Dette sammen med de gode klimatiske betingelser gør området ideelt til vinproduktion.

Vinen: Marqués del Atrio Tempranillo er fremstillet på 85 % tempranillo-druer og 15% Garnacha-druer, der er høstet fra perfekt beliggende marker i 3-600 meters højde. Efter høsten bringes druerne direkte til vineriet, hvor de straks afstilkes og presses let. Herefter udblødes druerne i 10-15 dage. Under udblødningsprocessen pumpes druemosten dagligt over druekvaset for at trække så meget saft og kraft ud af druerne som muligt. Til slut gennemgår druemosten en temperaturkontrolleret gæring ved 24-28°C. Efter endt gæring tappes vinen på flaske for at bevare den friske frugt i den endelige vin.

I Glasset: Marqués del Atrio Tempranillo har en smuk dybrød farve med fine violette strøg. I duften og smagen mødes man af intense noter af modne blommer, jordbær og hindbær. Vinen opleves frisk og vedvarende i munden og følges flot op af en intens eftersmag, der fuldender denne elegante og sammensatte vin.

Servering: Marqués del Atrio Tempranillo er en oplagt rødvin til tapas, pastaretter, lyst kød og et udvalg af milde oste. Server v/14–18°C

Pressen:
Årgang 2013
Ekstra Bladet - 5 stjerner / "GODT KØB" - "I duften jordbær og i stilen nærmest pinot noir-agtig...Bløde tanniner og meget tilgængelig. Saftig og ligefrem og lige til en sommeraften på terrassen." (05-06-2015)

Winelab.dk - 5 stjerner - "Tør og mørk duft af blomme, sort peber og kærnemælk. Flot, blød og rund mundfornemmelse. Ekstremt blød og rund frugt i smagen. Lavt tannin- og syreniveau. Ren og klar frugt. Det er forfriskende, at vinen kun har ligget på stålfade, så frugten kan opleves frisk og uspoleret. Lakrids i eftersmagen." (14-01-2015)

FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Forrygende flot traditionelt fortolket Rioja med solbær og ribs i næsen, tæt mørk mund med kernebitterhed og peber og lang vaniljeintensiv eftersmag..." (05-01-2015)

Land: Spanien
Område: Rioja 
Årgang:  2013
Drue: Tempranillo 85%, Garnacha 15% 
Indhold: Rødvin 
Størrelse: 75.00 cl 
Alkohol (%): 13.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler