Spiga, Ribera del Duero, O. Fournier

239,75  m/Moms
( 191,80  u/Moms )
ekskl. levering
Krydret og intens er oplevelsen af dette pletskud af en vin fra kult-producenten O. Fournier i Spanien. En vin der insisterer på at blive lagt mærke til, når den skænkes i dit glas.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

BEMÆRK: Ikke på lager i butik - online bestillingsvare (2-3 hverdage)

Krydret og intens er oplevelsen af dette pletskud af en vin fra kult-producenten O. Fournier i Spanien. En vin der insisterer på at blive lagt mærke til, når den skænkes i dit glas. 
 
Området og Producenten: Den oprindelige vingård blev bygget i 1979, et par år før appellationen Ribera del Duero D.O. blev oprettet i 1982, men de ældste vinmarker er plantet helt tilbage i 1946. Siden 2002 har vingården været ejet af O. Fournier, som har opkøbt flere marker i området med henblik på at fortsætte udviklingen af sine vine og blive en af de førende vingårde i Ribera del Duero.

Bodegas O. Forunier består i dag af 105 hektar, hvoraf de 60 hektar er beplantet med vinstokke. Den vigtigste druesort er Tinta del País, der også er kendt som Tempranillo. Derudover er der en mindre del Merlotdruer.

Jordbunden i området består primært af mineralfattige småsten og sand med et lag af ler i 60-100 cm dybde. Kombinationen af småsten og sand giver en god dræning af vinmarkerne og samtidig sikrer lerlaget en vis fugtighed. Alt sammen er det med til at skabe druer, der har måttet kæmpe for næring og derfor viser stor intensitet og typicitet. Her er vine med masser af power og kvalitet til sidste dråbe.

Vinen: Tinta del Paiìs, også kendt som Tempranillo, er druen, der lægger rygrad til denne dejlige vin. De nøje udvalgte druer er høstet i hånden fra marker beliggende 800-850 meter over havets overflade. Høsten er foretaget i begyndelsen af oktober måned ved optimal modenhed. Ved høsten lægges druerne i kasser med 18 kg i hver for at sikre, at druerne ankommer hele til vineriet.

Ved ankomst til vineriet presses halvdelen af druerne forsigtigt, inden de gennemgår en 25-30 dage lang malolaktisk fermentering. Fermenteringen foregår i egetræsfade, hvoraf halvdelen er nye. Efter fermenteringen lagres vinen i 13 måneder primært på franske egetræsfade, inden vinen tappes ufiltreret på flaske. 
 
I Glasset: I glasset er Spiga dyb kirsebærrød med fine violette kanter. Duften og smagen er intens og byder på masser af sorte frugter som solbær og brombær, krydderier og lidt cedertræ fra fadlagringen samt fine florale noter. I munden føles vinen struktureret og frugtrig. En vin med vedvarende tanniner og en lang vedvarende let krydret afslutning.

Servering: Server din Spiga til rødt kød, lam, vildt eller medium stærke oste v/16-18¤C

Pressen:
Årgang 2008
Ekstra Bladet - 5 stjerner - "”En sort animalsk vin. Brombær, kærnemælk, krydderier, lakrids og vanilje. En fyldig tæt vin pænt balanceret med en let tørhed i afslutningen. 90 point." (07-06-2014) 

Smag og Behag - 5 stjerner - "Hmm, en vidunderlig næse med masser af modne solbær, vanilje og kanel fra fadet. Den har en lille snert af en behagelig mineralitet. Slet ikke en frugtbombe som mange fra området. Den har en fin syre, god frugtighed og balance mellem bær, chokolade og lakrids." (september/oktober 2013)

VinAvisen - 5 stjerner - "Elegant rødvin, fem år gammel og en stor nydelse. Den har en liflig drueduft og en blød, lækker smag i fornem balance. Den har en ynde og en styrke som en balletdanser." (Uge 38 / 2013)

The Wine Advocate (Robert Parker) - 92+ point


Stephen Tanzer - 91 point 

Land: Spanien
Område: Ribera del Duero
Årgang:  2008
Drue: Tempranillo 
Indhold: Rødvin 
Størrelse: 75.00 cl 
Alkohol (%): 14.50

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler