Niepoort, Fantasi

99,75  m/Moms
( 79,80  u/Moms )
ekskl. levering
Skal vi lade vores Fantasi løbe af med os for et øjeblik? Ja, se blot på etiketten til denne vin. Papirklip af Hans Christian Andersen, der smukt spinder sig omkring denne flaske rødvin fra selveste Dirk van der Niepoort.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Skal vi lade vores Fantasi løbe af med os for et øjeblik? Ja, se blot på etiketten til denne vin. Papirklip af Hans Christian Andersen, der smukt spinder sig omkring denne flaske rødvin fra selveste Dirk van der Niepoort. En frisk rødvin der samler de klassiske karaktertræk fra Douro- regionen og gør dem levende og tilgængelige.

Området og Producenten: Niepoort har gennem generationer stået som en af de bedste producenter af Portvin. 5. generation, Dirk Niepoort har de seneste år desuden været foregangsmand for elegante hvid- og rødvine fra Douro. Hans bordvine har opnået stor berømmelse og er meget eftertragtede på verdensmarkedet. Fantasi er fremstillet til at være frisk og tilgængelig fra den kommer på markedet. Så frem med glassene og nyd den i godt selskab.

Vinen: Fantasi er sammensat af druer fra Douro-dalen, hovedsageligt Touriga Franca, Tinta Roriz, Touriga Nacional, Tinta Amarela, Tinta Barroca og Tinto Cão. Druerne i dalen står mange steder blandet i markerne og derfor vil der både i Portvin og rødvinene fra dalen ofte indgå mange forskellige druesorter i vinen. Fantasi er en intens vin med Douro-karakter, men samtidig frisk med bløde tanniner og gode frugtaromaer. Druerne er høstet fra flere forskellige marker med skifer jordbund. Al høst er foretaget i hånden i august og september fra op til 40 år gamle vinstokke. Druerne er gæret i ståltanke under kontrollerede temperatur.

Lagringen er for 20% af mosten foregået i 12 måneder på franske egetræsfade. Resten af mosten er lagret på ståltank inden den endelige blanding og aftapning.

I glasset: Vinen er dyb rød, med en intens duft af røde og sorte bær og en krydret karakter. I munden er vinen frisk med god frisk rød frugt og bløde tanniner. En lang frisk eftersmag viser en vin i fuldendt vedvarende balance, der åbner op for din Fantasi!
 
Servering: Lækker rødvin til mange lettere kødretter, milde pølse og osteborde, samt et "hyggeglas" i godt selskab. Server v/14–18 grader.

Pressen:
Årgang 2013

Jyllands-Posten - 5 stjerner - "Ren, rank næse af blåbær, viol, hindbær og røg. Læskende og mundvandsfremkaldende vin, mineralsk med blide tanniner og fuld damp på drinkability -skalaen. Dirk Niepoort, som står bag, er et stort vinmager-talent. 5 store stjerner." (27-07-2016)

Årgang 2010
AOV.dk - "UGENS VINDER" (Uge 24 / 2014)

Politiken - 5 vinsglas / "UGENS VIN" - "Portvinshuset Niepoort er et af de mest personlige huse. Man udfordrer her jævnligt kunderne med vine, som er lidt anderledes. Der kommer dog flere og flere relativt elegante vine fra [Douro] dalen, og ugens vin er med til at konfirmere denne tendens. Meget mørk frugt i duften - let ristet. God saftig friskhed i smagen - rank og tanninrig. Kraftig og vellavet." (01-06-2014) 

Årgang 2008
VinAvisen - 5 stjerner (Uge 49 / 2011)
Winelab.dk - 5 stjerner (25-02-2011)

Årgang 2006
VinAvisen - 5 stjerner
Jyllands-Posten - 5 stjerner / "Portugisisk fantasi"
Nordjyske Stiftstidende - "Vinfantasi!"
Fyens Stiftstidende - 5 stjerner

Land: Portugal
Område: Douro
Årgang: 2013 
Drue: Touriga Franca, Tinta Roriz, Touriga Nacional, Tinta Amarela, m. fl. 
Indhold: Rødvin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 13.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler