Beni di Batasiolo, Barolo D.O.C.G. - Vigneto Cerequio 2007

499,00  m/Moms
( 399,20  u/Moms )
ekskl. levering
Kongernes vin, vinens konge. Top Barolo fra Batasiolo's ”Single Vineyard" Vigneto Cerequio.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

"Vignete Cerequio" er Barolo fra en af de bedst beliggende marker i hele området. Marken ligger i kommunen La Morra, og vinen er forførende med stor kompleksitet og lang fyldig smag.

Området og producenten: Barolo ligger for foden af Alperne i den nordvest italienske region Piemonte, syd for byen Torino, i et lille nøje afgrænset, bakket område, hvor landsbyen Barolo er centrum omgivet af landsbyerne Serralunga dAlba, Castiglione Faletto, Monteforte dAlba og La Morra. Barolo regionen dækker et areal på 1190 ha, der ejes af mere end 1200 vinavlere. Beni di Batasiolo ejer mere end 100 ha, som gør huset til en af de største jordbesiddere.

Beni di Batasiolos vinmarker ligger 150350 meter over havets overflade, og er anlagt på stejle skråninger, der vender mod sydøst og sydvest. Jorden er sammensat af kalkholdig mergel, jernholdig kalk og sand, hvilket er et meget veldrænet og frugtbart voksested for druesorten Nebbiolo, som her optræder i klonerne: Michet, Lampia og Rosé. Nebbiolo stammer fra Piemonte. Druen har sandsynligvis fået sit navn efter ordet nebbia - tåge, der er et hyppigt fænomen i Piemonte, når druerne høstes i oktober/november. Fastlandsklimaet i Piemonte tempereres af luftstrømme, som kommer ind gennem Tanaro-dalen, og bringer lidt køligere sommertemperaturer og efterårståger, der giver Nebbiolo-druerne en langsom modning.

Vinen: Cerequio-marken ligger i La Morra på en perfekt skråning, der vender syd sydøst. Her eksponeres Nebbiolo-druen for en perfekt mængde sol og modnes flot. Druerne høstes i hånden, og vinificeres på traditionel vis. En 10 dage lang udblødning af skallerne med mosten og efterfølgende lagres vinen i 2 år på store egetræsfade inden aftapning. En vin der kan nydes, når den frigives, men også har potentiale til at udvikle sig i op til 20 år fra høståret under optimale betingelser.

I glasset: Cerequio fremstår granatrød i glasset med en ekspressiv duft af mørk frugt, mokka og chokolade. Smagen er intens med sorte kirsebær og tætte tanniner. Utrolig balance mellem frugten, fadet og tanninen.

Servering: Denne kraftfulde rødvin går flot til fx lam, simreretter, kraftfulde saucer og en gang pasta med trøfler. Server v/16-20°C

Pressen:
Årgang 2007
VinAvisen - 5 stjerner - "Ni år gammel Barolo og helt på toppen. En vidunderlig, blød og lækker rødvin med gode tanniner og en smag, der breder sig i munden og langt ud i eftersmagen." (Uge 36 / 2016)

Smag og Behag - 5 stjerner - "Flot granatrød i glasset med en kant af tegl. Næse med mørk frugt, roser og læder, og på tungen er der kirsebær, tranebær, mere læder, balsamico og mokka. Højintens, fyldig og kraftfuld vin med smæk på tannin, syre og alkohol, der balancerer flot med frugten. Vi er i den traditionelle Barolostil, men alderen har poleret tanninen blød. Hvem sagde risotto med trøffel?" (marts 2016)

Land: Italien
Område: Barolo (Piemonte) 
Årgang: 2007
Drue: Nebbiolo 
Indhold: Rødvin 
Størrelse: 75.00 cl 
Alkohol (%): 15.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler