Beni di Batasiolo, Barolo D.O.C.G. - Corda della Briccolina 2007

540,00  m/Moms
( 432,00  u/Moms )
ekskl. levering
Kongernes vin, vinens konge. Top Barolo fra Batasiolo's historiske ”Single Vineyard" Corda della Briccolina.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Kongernes vin, vinens konge. Top Barolo fra Batasiolo's historiske ”Single Vineyard" Corda della Briccolina.

Område og Producent: Barolo ligger for foden af Alperne, i den nordvest italienske region Piemonte, syd for byen Torino, i et lille nøje afgrænset, bakket område, hvor landsbyen Barolo er centrum, omgivet af landsbyerne Serralunga d’Alba, Castiglione Faletto, Monteforte d’Alba og La Morra. Barolo-regionen dækker et areal på 1190 ha, der ejes af mere end 1200 vinavlere.

Beni di Batasiolo ejer næsten 100 ha, som gør huset til en af de største jordbesiddere i Langhe. Beni di Batasiolos historiske ”Single Vineyard” La Corda della Briccolina ligger 360 - 400 meter over havets overflade og er anlagt på en stejl skråning, der vender mod syd. Marken ligger ved landsbyen Serralunga d’Alba og syd for byen Alba. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 30 år og er plantet med en tæthed på 3.700 pr. ha.

Jorden er sammensat af kalkholdig mergel, sand og mineraler, et meget veldrænet og frugtbart voksested for druesorten Nebbiolo, som her optræder i klonerne: Michet, Lampia og Rosé. Jordbundsforholdene giver druerne en god struktur, kraft og fylde, en intens rød farve og et langt liv. Nebbiolo stammer fra Piemonte. Druen har sandsynligvis fået sit navn efter ordet ”nebbia”, tåge, der er et hyppigt fænomen i Piemonte, når druerne høstes efter den 15. oktober. Fastlandsklimaet i Piemonte tempereres af luftstrømme, som kommer ind gennem Tanaro-dalen og bringer lidt køligere sommertemperaturer og efterårståge, der giver Nebbiolo-druerne en langsom modning.

Vinen: Ved høsten plukkes de fuldmodne druer manuelt. Vinificationen er traditionel. Skallerne udblødes i mosten i 15 dage, til den har opnået sin intense røde farve. Gæringen finder sted ved en lav kontrolleret temperatur, der bevarer druernes ædle frugt og dejlige krydderi i den endelige vin. Når gæringen er forbi, lagres vinen i 24 måneder på små franske egetræsfade, før den tappes på flaske.
Flaskelagringen varer et år, inden vinen frigives til salg.

I Glasset: Beni di Batasiolo, Vigneto La Corda della Briccolina, Barolo D.O.C.G., har en intens granatrød farve, som efter lagring antager teglfarvede toner. En lækker frugtrig bouquet med fortryllende fadtoner. Smagen er flot struktureret, med velbalanceret kraft og fylde. Den lange og vedholdende eftersmag fremhæver de bløde harmoniske tanniner.

Servering: Fantastisk rødvin til rødt kød, vildt, risotto og ragout. Det anbefales at dekantere vinen inden servering v/18-20¤C

Land: Italien
Område: Barolo (Piemonte)
Årgang: 2007
Drue: Nebbiolo 
Indhold: Rødvin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 14.00

BEMÆRK: Ikke på lager i butik - online bestillingsvare (2-5 hverdage)

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler