Stony Creek, Sauvignon Blanc, Marlborough

79,75  m/Moms
( 63,80  u/Moms )
ekskl. levering

New Zealand producerer fremragende hvidvin på Sauvignon Blanc, der er kongedruen i dette ø-rige. Stony Creek er en sprød og tør hvidvin med super frisk frugt og elegant balance.

Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

New Zealand producerer fremragende hvidvin på Sauvignon Blanc, der er kongedruen i dette ø-rige. Stony Creek er en sprød og tør hvidvin med super frisk frugt og elegant balance.

Området og Producenten: Sauvignon Blanc-druerne kommer fra regionen Wairau Valley i det største new zealandske vindistrikt Marlborough, hvor druesorten Sauvignon Blanc er den mest dyrkede. Marlborough ligger på Sydøens nordøstlige spids i den brede, flade dal, der gennemstrømmes af floderne Wairau og Awatere på deres vej mod Stillehavet. Dalen er beskyttet mod den fremherskende, våde vestenvind af den 550 km lange bjergkæde Southern Alps, som på sit højeste punkt, Mount Aspiring, hæver sig 3027 meter over havets overflade. Nordøen giver læ for de kraftige efterårsstorme fra Stillehavet.

I Marlborough blev de første vinmarker anlagt i 1973 af industrigiganten Montana og flere vinproducenter fulgte hurtigt efter. Stony Creek er beliggende i dette nøgle distrikt for vindyrkning og leverer denne Sauvignon Blanc.

Klimaet i Marlborough er solrigt, men lidt køligere end f.eks. Bordeaux-distriktet. Jorden er dækket af store sten, der reflekterer solens stråler og holder på varmen, som kommer vinstokkene til gode i de kølige, klare sommernætter. I ”hjertet” af Wairau Valley er jorden hovedsagelig sammensat af alluviale aflejringer af mudder og grus i varierende tykkelse. Den meget veldrænede jord skaber et ideelt voksested for Sauvignon Blanc.

Vinen: Vinen er 100 % fremstillet på Sauvignon Blanc, der modner langsomt i det relativt kølige klima og derved opnår en større aromatisk kompleksitet. Vinificationen er moderne. Druerne plukkes i de kølige aftentimer, afstilkes og bringes hurtigt til presning. Mosten tilsættes rendyrkede gærstammer, som fremhæver druernes frugt. Gæringen finder sted på ståltanke ved en lav, kontrolleret temperatur, der bevarer druens forfriskende frugt og duft i den færdige vin.

I Glasset: Funklende klar i glasset med et grønt skær. Herlig frisk duft med typiske noter af hyldeblomst og friske grønne druer. Smagen er fyldt med grønne bær og frisk eksotisk frugt. Medium fyldig med lang eftersmag.

Servering: Dejlig hvidvin til salater, fisk, kylling, aperitif eller som en "opfrisker" på terrassen. Server v/8-10¤C

Pressen:
Årgang 2013
VinAvisen - 5 stjerner - "Frisk, intens og saftig vin med udtalt citrus-lime-tone. Pæn tæthed og svag sødme, der balancerer syren. Enkel, men vellavet og intens..." (Uge 3 / 2015)

Årgang 2011
FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Frisk og sprød New Zealandsk Sauvignon Blanc med floral næse og citrus, lime og et snert af eksotisk frugt i munden..." (13-01-2014)

Politiken
 - 5 vinglas - "Frisk, intens og saftig vin med udtalt citrus-lime-tone. Pæn tæthed og svag sødme, der balancerer syren. Enkel, men vellavet og intens..." (28-07-2013)

Årgang 2010
VinAvisen - 5 stjerner - "En Sauvignon-hvidvin helt i top - blød og meget harmonisk. Glimrende til mad, men tillige som terrassevin..." (Uge 24 / 2012)

Årgang 2008
VinAvisen - 
5 stjerner (Uge 23 / 2010)

Land: New Zealand
Område: Wairau Valley (Marlborough)
Årgang: 2013 
Drue: Sauvignon Blanc
Indhold: Hvidvin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 13.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler