Babich, Sauvignon Blanc, Marlborough

119,75  m/Moms
( 95,80  u/Moms )
ekskl. levering
Et pragteksemplar af en Marlborough Sauvignon Blanc!
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe
Et pragteksemplar af en Marlborough Sauvignon Blanc!
 
Området og Producenten: Babich Sauvignon Blanc kommer fra Marlborough, det største af New Zealands vindistrikter, hvor druesorten Sauvignon Blanc er den mest udbredte. Marlborough ligger omkring byen Blenheim på Syd øens nordøstlige spids i den brede, flade dal, der gennemstrømmes af floderne Wairau og Awatere på deres vej mod Stillehavet. Dalen er beskyttet mod den dominerende, våde vestenvind af bjergkæden Southern Alps. Nord øen ligger som et værn mod de kraftige efterårsstorme fra Stillehavet.
 
I Marlborough blev de første vinmarker anlagt i 1973 af industrigiganten Montana og flere vinproducenter fulgte hurtigt efter. Huset Babich Wines har i dag 108 ha vinmarker i Marlborough samt en aktiepost på 25 % i det top moderne joint-venture vineri, Rapaura Vinteners.

Klimaet i Marlborough er solrigt, men er lidt køligere end f.eks. i Bordeaux-distriktet. Der falder ikke megen nedbør i perioden fra oktober til april og kunstvanding er nødvendig. Jorden er på overfladen dækket af store sten, der reflekterer solens stråler og holder på varmen, som kommer vinstokkene til gode i de kølige, klare sommernætter.

Vinen: Er 100 % fremstillet på druesorten Sauvignon Blanc. Vinificationen er moderne. Druerne afstilkes og bringes hurtigt til presning. Gæringen finder sted på rustfri ståltanke ved en lav, kontrolleret temperatur. Dette bevarer druernes naturlige, intense og raffinerede aromaer i den færdige vin. Når gæringen afsluttes, filtreres vinen let og tappes straks på flaske.

I Glasset: Babich Sauvignon Blanc, Marlborough, har en flot skinnende og klar lysegul farve med grønne reflekser. Skøn duft af blomster, græs og tropisk frugt. Smagen er dejlig karakterfuld med krydret frugt, citrus og lime samt et let mineralsk strejf. En forfriskende vin med dejlig lang eftersmag.

Servering: Fremragende hvidvin til fisk, sushi, lyst kød, salater, milde modne oste og som aperitif/velkomst. Server v/8-10¤C

Pressen:
Drinks International Babich listed in The Worlds Most Admired Wine Brands Top 50 list for 2012.

Årgang 2013
AOV.dk - 6 stjerner - "Parfumerede hvide blomster, jasmin. litchiefrugt. Meget fed og cremet Sauvignon i tropisk stil. Supermatch til thaimad. fed og cremet og parfumeret jasmin. Litchie frugt. Særdeles populær vin hos Alt om vins smagspanel." (08-04-2015)

VinAvisen - 5 stjerner - "Blid og venlig hvidvin - en meget anvendelig vin, som mange vil kunne lide." (Uge 22 / 2014)

Årgang 2012
VinAvisen - 5 stjerner - "Hvidvin med Sauvignon-druens karakteristiske duft og smag af græs, hyldeblomst og grape. En frisk og lækker vin." (Uge 44 / 2013)

FINANSBUREAUET - 6 stjerner / "Testvinder" - "Bedst af dem alle et perfekt eksempel på hvor lækker New Zealandsk Sauvignon Blanc kan være...Frisk enghø, hyld og lime i næsen og oceaner af cremet eksotisk frugt i munden der omfavner smagsløgene i lang intensiv velvære..." (01-07-2013)

Årgang 2011
FINANSBUREAUET - 6 stjerner / "Testvinder" - "Vindervinen er den fineste repræsentant for New Zealandsk Sauvignon Blanc, med rig blomsterduft, super raffinement, fin syre/sødme balance og stor friskhed. Ren sommerlig glæde." (20-07-2012)

AOV.dk - "Ugens vinder" (Uge 30 /2012)

Årgang 2006
Wine Spectator - 90 point

Årgang 2005
Wine Spectator - 90 point
Jydske Vestkysten: 6 stjerner 

Land: New Zealand
Område: Marlborough
Årgang: 2013 
Drue: Sauvignon Blanc
Indhold: Hvidvin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 13.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler