Los Vascos, Grande Reserve - Rothschild (lafite)

149,75  m/Moms
( 119,80  u/Moms )
ekskl. levering
Da Domaines Barons de Rothschild i 1988 ønskede at udvide deres besiddelser, blev de de første franske investorer i det moderne Chile. Los Vascos Estate blev udvalgt efter nøje undersøgelse af den eksisterende beplantning med vinstokke samt jordbunds- og klimaforhold.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Området og Producenten: Los Vascos Estate’s vinmarker dækker et areal på 580 ha, som ligger 200 km sydvest for den chilenske hovedstad, Santiago og 40 km fra Stillehavet. Ejendommen ligger i Colchagua dalen for foden af Cañeten bjerget, hvor der har været vindyrkning siden midten af 18 hundrede tallet. Dengang blev vinstokkene importeret fra Frankrig, før vinlusen (phylloxera vastatrix) hærgede Europas vinmarker. I dag dyrkes vinen stadig på efterkommere af disse vinstokke.

Da Domaines Barons de Rothschild i 1988 ønskede at udvide deres besiddelser, blev de de første franske investorer i det moderne Chile. Los Vascos Estate blev udvalgt efter nøje undersøgelse af den eksisterende beplantning med vinstokke samt jordbunds- og klimaforhold.

Vinen: Los Vascos, Grande Réserve er fremstillet på 65% Cabernet Sauvignon, 20% Carmenère, 10% Syrah og 5% Malbec. Druerne kommer fra udvalgte parceller i Peralillo, Rapel og Colchagua Valley, hvor jorden domineres af ler. I Chile finder høsten normalt sted i marts. Fra begyndelsen af måneden kontrolleres sukker og tanniners modenhed ved analyse og smagning. Når modningen er perfekt, høstes druerne tidligt i de kølige morgentimer. Før druerne knuses, sorteres de ved en kvalitetskontrol.

Vinificationen sker under overvågning af både lokale og franske medarbejdere fra Château Lafite Rothschild. Gæringen finder sted på rustfri ståltanke. Når gæringen efter 3 uger er forbi, lagres vinen i 12 måneder på franske egetræsfade, hvoraf størstedelen er fra Château Lafite Rothschild’s bødkeri og resten fra andre premium producenter. Efter lagringen tappes vinen straks på flaske, hvor den yderligere modner nogle måneder.

I Glasset: Los Vascos Grande Réserve fremstår med en purpurrød farve. Det er en kraftig og meget aromatisk vin med mørke kirsebær, krydderier og vanille. Velbalanceret med silkebløde tanniner samt en meget vedholdende, frugtrig og let pebret eftersmag.

Servering: Fremragende rødvin der står flot til både rødt kød, vildt, kalv, lam og gris. Server v/16-18¤C

Pressen:
Årgang 2011
Jyllands-Posten - 5 stjerner - "Elegant og krydret næse, boysenbær-parfume, "host ikke"-bolsje og garrigue. Fint balanceret og læskende mund med tydeligt tannisk bid i gummerne. Fin vin, der sagtens kan drikkes nu, men tålmodighed belønnes helt sikkert om et år eller to." (10-10-2014)

VinAvisen - 5 stjerner - "En flot og meget harmonisk rødvin med koncentreret bærmost, noter af solbær og fine krydderier. En topvin med chilensk sol og varme og fransk raffinement." (Uge 39 / 2014)

Årgang 2010
James Suckling - 91 point: "A beautiful red with sweet berry, red pepper, cedar and tobacco on the nose. Full body, with ultra-fine tannins with subtle berry and smoked bacon on the finish. Complex blend. 75% CS, 10% carmenere, 10% syrah and 5% malbec. 12 months in French oak and 25% new oak. "

Årgang 2009
FINANSBUREAUET - 5 stjerner (08-07-2013)
Den Korte Avis - 6 stjerner (11-12-2012)
Winelab.dk - 5 stjerner (28-11-2012)
AOV.dk - 5 stjerner / "UGENS VINDER" (11-07-2013) 

Årgang 2008
Ekstra Bladet - 5 ud af 6 stjerner (30-03-2012)
Politiken - 5 ud af 6 vinglas (25-03-2012)

Årgang 2004
Wine Enthusiast: 90 point

Land: Chile
Område: Colchagua Valley
Årgang: 2010/2011 
Drue: Cabernet Sauvignon 65%, Carmenère 20%, Syrah 10%, Malbec 5%
Indhold: Rødvin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 14.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler