Sancerre, Domaine de la Villaudiere

169,75  m/Moms
(135,80  u/Moms )
ekskl. levering
Knastør og fokuseret Sancerre fra en klassisk producent. Sauvignon Blanc druen folder sig smukt ud på sin hjemmebane her i det indre Loire.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Knastør og fokuseret Sancerre fra en klassisk producent. Sauvignon Blanc druen folder sig smukt ud på sin hjemmebane her i det indre Loire.

Området og Producenten: Sancerre-distriktet dækker et areal på 2.300 ha på venstre bred i Loire-flodens øvre dal, nordøst for byen Bourges. Landsbyen Sancerre ligger som en ørnerede på højdedraget over floden med udsigt over vinmarkerne, der strækker sig gennem 14 kommuner. I denne del af Loire-dalen er der fastlandsklima, som giver risiko for frost om foråret. De lægivende skove mod vest og floden er med til at mildne klimaet.
 
Domaine de la Villaudière ligger 5 km fra Sancerre og dækker et areal på 15 ha, hvor jordens sammensætning er meget skiftende og varierer mellem kalksten, ler, grus og flint. Dette er med til at sikre et køligt klima, som er optimalt for Sauvignon Blanc druen. Domainets jorder er beplantet med Sauvigonon Blanc 75% og til rødvis- og rosé produktionen Pinot Noir 25%.
 
Vinen: Denne hvidvin er fremstillet 100% på Sauvignon Blanc, hvad der altid er tilfældet for Sancerre. Druerne høstes modne og med en god syre balance. Gæringen foretages på ståltanke ved kontrolleret temperatur for at bevare så meget frisk frugt i vinen som muligt. Efter endt gæring tappes vinen på vingården. Denne vin er bedst i sin ungdom hvor den har frisk syre og intensitet.
 
I Glasset: Denne Sancerre fremstår klar i glasset med en mild duft. Her er noter af friskslået græs, grønne æbler og en mild citruskarakter. Smagen er tør med intens frugtsyre der renser ganen og baner ved for den delikate frugtkarakter i vinen.
 
Servering: Meget elegant hvidvin til skaldyr, milde fiskeretter, milde ostetyper og et friskt glas alene. Server v/8-10¤C

Pressen:
Årgang 2013
Avisen.dk - 5 stjerner (07-06-2014)

FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Super lækker klassisk Sancerre. Næse af stikkelsbær og græs, pæn stram mund med noter af lime og asparges og let bitter og mineralsk eftersmag..." (02-06-2014)

Smag og Behag - 5 stjerner - "Dejlig næse med hyld, gule stikkelsbær og lidt flint. I munden dominerer stikkelsbærrene sammen med hyben og lidt Kongen af Danmark bolsjer i bagkanten. Sancerre til en bred smag, der bringer os vidt omkring..." (juni nr. - 2014)

Winelab.dk - 5 stjerner - "Frisk, elegant og levende smuk Sancerre. Lime, uægte jasmin, lidt uld og mineralitet. Smagen er rank med en syre og let bitterhed pakket ind i en elegant frugt med toner af lime og passionsfrugt. I min verden en selvskrevet fiskevin til de lysere kødtyper serveret med forårsgrønt eller salater." (12-05-2014)

Concours Mondial du Sauvignon 2014 (Bordeaux) - Silver Medal

Årgang 2012
VinAvisen - 5 stjerner - "Elegant og frisk hvidvin fra Loire-flodens øvre løb. Den har en ren, mild druesmag og noter af citrus og æbler. Oplagt til fisk og skaldyr, men også fin til en frokost eller et køligt glas i skyggen." (Uge 26 / 2013)

Smag og Behag - "Lidt hyld, grønne pærer og en knivspids af stald med en god mineralitet i næsen, der lover godt for munden. Her viser den sig at være overraskende fedmefuld med smagsnoter af æbler og grape. Den er helt vild saftig og har lang længde...Drik den som tørstslukker eller til retter med citrus i." (april/maj nr. - 2014)

Årgang 2011
VinAvisen - 5 stjerner - "Fortræffelig hvidvin, tør, frisk og med et godt billede af den gode drue Sauvignon Blanc. Den fine syre gør den til en glimrendeledsager til lettere retter." (Uge 28 / 2012)

Land: Frankrig
Område: Sancerre (Loire)
Årgang: 2014 
Druer: Sauvignon Blanc 
Indhold: Hvidvin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 13.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler