Moscato d'Asti DOCG, Beni di Batasiolo

99,75  m/Moms
( 79,80  u/Moms )
ekskl. levering
Topniveau Moscato dAsti. Batasiolo bruger som en af de eneste druer fra marker i hjertet af Barolo distriktet til deres Moscato. Perfekt til at sætte hele selskabet i godt humør. Moscato er den drue der smager mest af.....ja; vindruer.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Topniveau Moscato dAsti. Batasiolo bruger som en af de eneste druer fra marker i hjertet af Barolo distriktet til deres Moscato. Perfekt til at sætte hele selskabet i godt humør. Moscato er den drue der smager mest af ..... ja; vindruer.

Området og Producenten: Beni di Batasiolo er en af de store klassiske producenter i Piemonte. Med base i hjertet af Barolo distriktet, i La Morra, fremstiller de vine med elegance og typiske træk for de enkelte druer. Batasiolo er ejet af familien Dogliani, der sikrer høj kvalitet hele vejen gennem produktionen. Familien ejer i dag 9 vingårde i området med nogle af de bedste vinmarker i Barolo som toppen af kransekagen.

Moscato dAsti kommer fra vindistriktet Asti i regionen Piemonte i det nordvestlige Italien. Beni di Batasiolo høster sine druer fra området Serralunga dAlba, der ligger i et bakket landskab på vest og nordvestvendte skråninger 380 - 410 meter over havets overflade. Jorden er sammensat af mergel og kalk. Den veldrænede jord skaber et ideelt voksested for druesorten Moscato Bianco.

Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 15 år, og er plantet med en tæthed af 3500 pr. ha. Jorderne er 100% beplantet med druesorten Moscato Bianco, der er den italienske version af den fornemme Muscat Blanc à Petit Grains.

Vinen: Ved den manuelle høst i slutningen af september er druerne fuldmodne, sunde og af høj kvalitet. Druerne anbringes i kasser, som rummer 20 kg, for at bevare klaserne så intakte som muligt. Vinificationen finder sted efter de mest moderne principper ved en lav kontrolleret temperatur, som bevarer Muscat-druens karakterfulde aroma i den endelige vin. Vinen opbevares nedkølet på rustfrie ståltanke, inden den tappes på flaske. Drik denne vin så frisk som muligt.

I Glasset: Frizzante med små fine elegante bobler i kanten. Stor tillokkende duft med honning, moden ananas og gule blomster i et væld. Smagen er så smukt balanceret med en lille sødme, og en frugtsyre der giver stor friskhed. Smagsnuancer af blomster og friskskåret tropisk frugt.

Servering: Nyd denne fremragende Moscato d'Asi til jordbær, frisk frugt eller milde chokoladedesserter. Kan også bruges som en frisk velkomst. Server ved 5-7°C.

Pressen:
AOV.dk - 5 stjerner - "Hvide hyldeblomster i næsen. Meget bløde fine bobler..." (december 2013)

Land: Italien
Område: Asti (Piemonte)
Årgang: 2014 
Drue: Moscato Bianco
Indhold: Perlende vin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 5.50

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler