Beni di Batasiolo, Roero Arnais DOC

139,75  m/Moms
( 111,80  u/Moms )
ekskl. levering
Denne hvidvin fra Batasiolo er produceret på den gamle klassiske druesort Arneis. Her tilbydes en vin med masser af karakter og en flot sødme i balance med frugten.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Denne hvidvin fra Batasiolo er produceret på den gamle klassiske druesort Arneis. Druen har i mange år levet en hengemt tilværelse, men nu hvor vinverdenen efterspørger stærke alternativer til Chardonnay og Sauvignon Blanc kommer den stærkt frem igen. Her tilbydes en vin med masser af karakter og en flot sødme i balance med frugten.

Området og Producenten: Beni di Batasiolo høster sine druer til Roero Arneis i det bakkede landskab omkring Alba by. Jorden er sammensat af kalkholdig mergel, kalk og sand - et meget veldrænet og frugtbart voksested for druesorten Arneis. Fastlandsklimaet i Piemonte tempereres af luftstrømme, som kommer ind gennem Tanaro-dalen og bringer lidt køligere sommertemperaturer og efterårståge, der giver druerne en langsom modning.

Vinen: Arneis høstes i slutningen af september. Ved høsten plukkes druerne manuelt. Herefter bringes de til vineriet i La Morra hvor de presses blødt og mosten selv løber fra drueskindet. Gæringen foregår under streng temperaturkontrol så man bevarer mest mulig frugt i det færdige produkt. Herefter stabiliseres vinen på tank inden aftapningen på den flotte høje flaske.

I Glasset: Roero Arneis DOC, står flot gylden og elegant i glasset. Duften er præget af lidt søde bolcher og flot grøn frugt. Smagen er meget blød og harmonisk med toner af eksotiske frugter og frisk frugt. Eftersmagen har et godt bid og flot længde.

Servering: Herlig hvidvin der er velegnet som aperitif/velkomst og til lette anti-pasti eller fiskeretter. Server ved 8-10°C.

Pressen:
Årgang 2013
VinAvisen - 5 stjerner - "En frisk og dejlig hvidvin med citrusnoter i duften og med en tør og fyldig smag med grønne druer og grape. Det er en vin i perfekt balance." (Uge 39 / 2014)

FINANSBUREAUET - "Lækker frisk og imødekommende hvid Piemonte vin lavet på den lokale Arneis drue. Indbydende næse med toner af pære og abrikos og blød og cremet mund med let citrus touch i eftersmagen. En lækker sag." (15-09-2014)

Winelab.dk - "Overset piemontesisk drue beviser her helt enkelt, at den er en ukendt stjerne! Skøn duft af primært fersken og søde krydderier. I smagen er der en overordentlig rar, flot og hvid frugt med en blød og muskuløs tekstur, der kan stå model til en lidt krævende mad som fx skaldyr. Vinens lille sødme ville passe godt hertil. Druen Arneis har stået meget i skyggen af Chardonnay i Piemonte. Og det er synd, for den kan – som her – opleves både kompleks og vedkommende." (28-08-2014)

Årgang 2010
BT - "Kølig, frisk og let aromatisk. Melon, pære og diskret røgpræg. Også frisk smag med pænsyre. God til antipasti."

Land: Italien
Område: Piemonte
Årgang: 2013 
Drue: Arneis
Indhold: Hvidvin 
Størrelse: 75.00 cl 
Alkohol (%): 13.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler