Niepoort, 10 års White Port

299,75  m/Moms
( 239,80  u/Moms )
ekskl. levering
Hvid portvin har i mange år levet en glemt tilværelse. Niepoort tager dog denne kategori meget seriøst og laver her et pragt-eksemplar uden lige.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Hvid portvin har i mange år levet en glemt tilværelse. Niepoort tager dog denne kategori meget seriøst og laver her et pragt-eksemplar uden lige.

Området og Producenten: Hos Niepoort har familien stået for driften i fem generationer. Som den seneste har Eduard Dirk Niepoort overtaget firmaet i 2005 da hans far gik på pension. Man har altid tilstræbt, at to generationer har arbejdet sammen i firmaet for at bevare ånden og stilen i vinen. Dirk har været i firmaet siden 1987. Han har fra start haft sine egne visioner som blev vakt under hans studietid i bl.a. Schweiz.

Dirk vil gerne beholde stilen i huset, men samtidig forbedre tingene. Familiens produktion af portvine har altid været af meget høj kvalitet, vine med stor koncentration og lang holdbarhed. Huset Niepoort har i mange år været berømt for sine klassiske Portvine af meget høj kvalitet. Den tradition kan føres tilbage til 1842, hvor det familieejede firma blev grundlagt.

Vinen: Druerne til denne vin kommer fra 2 parceller med mere end 60 år gamle vinstokke. Her er plantet Côdega, Rabigato, Viosinho, Arinto, Gouveio og andre lokale druesorter i mindre mængder. Druerne høstes i hånden og trædes i de gamle traditionelle beton lagares indtil mosten har opnået 6 -7 % Alkohol, herefter standses gæringen ved tilsætning af druesprit.

Herefter lagres vinen på store egetræsfade i op til 15 år inden den endelige blanding. Resultatet er denne enestående lækre gyldne essens. Portvinen indeholder 96,5 gram restsukker per liter.

I Glasset: 10 Years Old White er smuk ravfarvet gylden i glasset med en herlig ekspressiv duft med noter af honning, hvide blomster, tropiske frugter. Her anes også ristede mandler, figner og en anelse sødme og krydderi fra fadlagringen. Portvinen rammer smagsløgene med en uhørt intensitet og balanceret levende henover tungen med frisk frugt og tørrede frugtnoter. En milelang afslutning viser et produkt i fuldendt balance.

Servering: Fantastisk hvid portvin til desserter med frugt, nødder, kager og is, til kraftfulde fede oste eller et glas efter middagen. Server ved 8-10°C.

Pressen:
FINANSBUREAUET- 5 stjerner - "Blød og indbydende hvid portvin med sødmefuld næse med noter af lynghonning og ristede mandler og tæt og cremet mund med noter af marcipan, tørrede abrikoser og valnødder i skøn forening pakket ind i let røgslør." (24-10-2016)

AOV.dk - 6 stjerner - "Kvæde, honning, marcipan, valnødder og peber, rundet af med en mineralsk afslutning. Fyldig cremet lækker sag. God som aperitif til tapas og til ostebordet." (Oktober 2016)

VinAvisen - 5 stjerner - "De fleste portvine på markedet er mørke, og man glemmer derfor lidt, hvor godt et glas hvid portvin kan smage. Men det bliver man husket på med denne dejlige vin. Den har nødder og tørret frugt i duften, mens smagen er sød med noter af tørret abrikos og modne appelsiner. Det er en vin, der kan nydes let afkølet, som den er eller til en sød kage eller dessert." (Uge 22 / 2015)

Land: Portugal
Område: Douro
Alder: Min. 10 år
Type: White
Druer: Côdega, Rabigato, Viosinho, Arinto Gouveio m.fl.
Indhold: Portvin 
Størrelse: 75.00 cl 
Alkohol (%): 20.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler