Muré, Crémant d'Alsace Brut, Cuvée Prestige

159,75  m/Moms
(127,80  u/Moms )
ekskl. levering
Kanon lækker crémant. Livlig og elegant. En mousserende vin der let kan måle sig med rigtig champagne og som de fleste vil sætte pris på.
Vægt: 1.500
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Kanon lækker Crémant. Livlig og elegant. En mousserende vin der let kan måle sig med rigtig champagne og som de fleste vil sætte pris på.

Området Producenten: Alsace er et af Frankrigs smukkeste vindistrikter. Det strækker sig fra Strassbourg i nord, mod syd til Mulhouse, afgrænses af Rhinen mod øst og mod vest af den lave bjergkæde Vogeserne, der beskytter området mod den fugtige vestenvind.

Alsace er fra nord til syd ca. 130 km langt, dets bredde varierer fra kun få hundrede meter op til 5 kilometer. Vinmarkerne strækker sig op ad Vogeserne fra 175 til 439 meter over havets overflade.

Vinproducenten Muré kan føre sin historie helt tilbage til 1650, hvor familien Muré begyndte vinproduktionen i Alsace. Huset ejes og drives stadig af familien Muré i dag af Véronique og Thomas Muré der er 12. generation. Muré hører til de 4-5 absolutte topproducenter i Alsace, og deres vine opnår altid stor anerkendelse.

Vinen: Denne mousserende vin er en blanding af 5 druesorter (Pinot Blanc, Auxerrois, Pinot Gris, Pinot Noir og Riesling). Druerne er nøje udvalgt og er udelukkende høstet fra marker beliggende på bjergsiderne omkring byen Rouffach i Alsace.

En del af vinen vinificeres i traditionelle 225 vintønder mens resten vinificeres i 5.000 liter støre træfade. Efter 18 måneders vinification blandes vinen med vin fra tidligere år efter solera princippet og lagres sur lie (sammen med gærrester). Dette er med til at tilføre vinen ekstra dybde og kompleksitet. 

Når vinen tappes på flaske igangsættes en andenfermentering, som gør vinen mousserende og den lagres 18 måneder på flaske. Derefter fryses og fjernes bundfaldet efter champagnemetoden.

I Glasset: En livlig og vedvarende mousse stiger op af glasset fra en flot svagt gylden vin. Duften er åben, frisk og elegant og byder som smagen på noter af blomster, fine grønne bær og citrus. I munden er vinen livlig og let at drikke med en bemærkelsesværdig finesse samt en frisk og langvarig eftersmag.

Servering: En fantastisk Crémant til fisk og skaldyr, lyst kød, delikatesser eller det ultimative valg til aperitif/velkomst Server ved 8-10°C.

Pressen:
VinAvisen - 5 stjerner - "En elegant boblevin med god duft og en dejlig smag, tør og med noter af gær og citrus. Det er ikke en af den slags boblevine, der vælter én med en overvældende mousse. Tværtimod er der en fin balance mellem vin og bobler." (Uge 1 / 2014)

Jyllands-Posten
 - 5 stjerner
BT - 5 stjerner / "GULDMEDALJE"
Erhvervsbladet - 6 stjerner

Politiken
 - "Cool, frisk, maritim og let krydret næse. Rank og tør smag - en rigtig fin cremant. Fin som aperitif." (23-12-2012)

Land: Frankrig
Område: Alsace 
Årgang: U/Å 
Druer: Pinot Blanc, Auxerrois, Pinot Gris, Pinot Noir og Riesling 
Indhold: Mousserende vin
Størrelse: 75.00 cl 
Alkohol (%): 12.50

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler