Tarapaca, Sauvignon Blanc

69,75  m/Moms
(55,80  u/Moms )
ekskl. levering
I en tid hvor vi ønsker mere friske vine, med frisk frugt og elegance, er Sauvignon Blanc svaret på vores bønner. Denne vin er frisk og med god karakter. Perfekt til lette retter og salater.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

I en tid hvor vi ønsker mere friske vine, med frisk frugt og elegance, er Sauvignon Blanc svaret på vores bønner. Denne vin er frisk og med god karakter. Perfekt til lette retter og salater.

Området og Producenten: Tarapaca er et af de ældste vinerier i Chile. De plantede deres første marker tilbage i 1874 i bunden af Maipo Valley. Her var de med til at starte Chiles vinindustri.

I 1992 blev Tarapaca opkøbt af Fosfores Group hvis plan var at skabe vine på højt niveau tilpasset den stigende forbruger-interesse. Det første man gjorde var at opkøbe "El Rosario de Naltagua", en stor gård centralt beliggende i Maipo Valley. Her opbyggede man faciliteter med fuld kontrol over hele produktionsprocessen. Denne vingård ligger i dag i et smørhul omgivet af de smukkeste vinmarker. Man har i dag tilplantet hele 850 hektar.

Maipo Valley er omkranset af Andesbjergene på den ene side og Maipo floden på den anden side. Mikroklimaet i dalen er helt unikt. Dels har man mulighed for at vande markerne med smeltevandet fra Andes-bjergene, og samtidig ligger man så man får den kølige brise fra kysten. Desuden har man 4 klart definerede årstider, med stor temperaturforskel mellem nat og dag i sommerperioden. Dette er med til at skabe grobund for sunde modne druer med komplekse aromaer og god balance mellem syre og sødme.

Vinen: Tarapaca Sauvignon Blanc, er fremstillet på druer høstet i Maipo Valley og de omkringliggende regioner. Druerne høstes i slutningen af februar og begyndelsen af marts. Vinificationen er meget moderne. Gæringen finder sted på rustfri ståltanke ved en kontrolleret temperatur på 13-15¤C. Vinen stabiliseres og filtreres herefter inden aftapning hos Tarapaca.

I Glasset: Sprød og lækker hvidvin med flotte grønne reflekser i glasset. Duften er præget af frisk græs og hyldeblomster. Smagen er fokuseret og med fin syre der giver en god længde i eftersmagen.

Servering: Dejlig hvidvin til sushi, lette fiskeretter, salater, tørre oste og aperitif/velkomst og hygge. Server v/8-10¤C

Pressen:
Årgang 2013
Avisen.dk - 6 stjerner (22-05-2014)

Dagens.dk
 - 6 stjerner (20-05-2014)

FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Markant Sauvignon Blanc med floral næse og fuldmoden og cremet mund med noter af pære og fersken. Super køb." (19-05-2014)

Årgang 2012
VinAvisen - 5 stjerner - "En rigtig dejlig og elegant hvidvin. Den har intet af den overvældende duft og smag af eksotiske frugter, der ofte præger oversøiske vine på Sauvignon Blanc-druen. Den er tør og stringent, men har god frugt, lidt smag af mirabeller og fine krydderier i eftersmagen..." (Uge 9 / 2013)

Land: Chile
Område: Central Valley
Årgang: 2014 
Drue: Sauvignon Blanc
Indhold: Hvidvin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 12.50

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler