Tarapaca, Piritas, Chardonnay

99,75  m/Moms
( 79,80  u/Moms )
ekskl. levering

Leyda Valley er et nyopdaget vinområde i Chile. Her eksperimenter Viña Tarapacá med stort held med druer der kræver kølighed for at få balance.

Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Leyda Valley er et nyopdaget vinområde i Chile. Her eksperimenter Viña Tarapacá med stort held med druer der kræver kølighed for at få balance.

Området og Producenten: Tarapaca er et af de ældste vinerier i Chile. De plantede deres første marker tilbage i 1874 i bunden af Maipo Valley. Her var de med til at starte Chiles vinindustri.

I 1992 blev Tarapaca opkøbt af Fosfores Group hvis plan var at skabe vine på højt niveau tilpasset den stigende forbruger-interesse. Det første man gjorde var at opkøbe "El Rosario de Naltagua", en stor gård centralt i Maipo Valley. Her opbyggede man faciliteter med fuld kontrol over hele produktionsprocessen. Denne vingård ligger i dag i et smørhul omgivet af de smukkeste vinmarker. Man har i dag tilplantet hele 850 hektar.

Leyda Valley er beliggende kun 7 kilometer fra Stillehavet. Her er et køligere klima end inde i Maipo Valley, hvor Viña Tarapacá har størstedelen af deres vinmarker. Her påvirkes dyrkningsklimaet, Terroiret, meget af de kølige vinde fra havet. Et perfekt område når Viña Tarapacás vinmager vil øge kompleksiteten og livligheden i vinene

Vinen: Denne vin indgår i en serie af Terroir vine, hvor vinmagerne viser hvordan jordbund og klimaet i den enkelte vinmark kan skabe unikke vine. Piritas fremstilles efter principper som man ellers kun ser hos de bedste producenter af Chardonnay i verden.

Druerne håndplukkes fra 2 parceller og presses i hele klaser. Vinen er sammensat af 2 kloner, klon 4 og Mendoza klonen. Dette for at få de optimale smagsindtryk med fra begge og øge kompleksiteten i vinen. Efter presning gæres vinen i franske egetræsfade og lagres efterfølgende i 6 måneder på egetræsfade med bundfaldet. Resultatet er en fremragende Chardonnay med renhed og fokus i glasset.

I Glasset: Smuk dyb i glasset med en duft af smørblomster, mandler og tropisk frugt i skøn harmoni. Smagen er fed med en god fokuseret frugtsyre. Her er balance mellem frugten og de krydrede elementer fra fadlagringen. En vin med god længde der viser sit høje niveau i glasset.

Servering: Lækker hvidvin til kraftfulde fiskeretter, lyst kød fra grillen, kraftige ostetyper og som aperitif/velkomst. Server v/8-10¤C

Pressen:
Årgang 2014
Ekstra Bladet - "Intens i duften. Fersken, citrus, smør og vanilje i smagen. En del fad men pænt balanceret. Lang afslutning." (30-01-2016)

FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Smørristet chilensk Chardonnay med flot intensitet. Eksotisk frugt med tvist af kokos og vanilje og lang intensiv cremet eftersmag med noter af toast og ristede svampe. Super vin til prisen." (13-07-2015)

Årgang 2012
FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Smørristet chilensk Chardonnay med fin intensitet og flot balance. Eksotisk frugt med tvist af vanilje og lang intensiv cremet eftersmag med præg af ristede nødder..." (23-06-2014) - 6 Stjerner 

VinAvisen: Hvidvin med kraftig duft og en ret tør smag med god frugt, en lille sødme og en skøn eftersmag. Glimrende til alt fra havets bund - og længere oppe mod havets overflade. (Uge 29 / 2014) - 5 stjerner

Avisen.dk - 6 stjerner (24-06-2014)

Årgang 2011
VinAvisen - 5 stjerner (Uge 32 / 2013)
BT - 5 stjerner / "GULDMEDALJE" (03-08-2013)
FINANSBUREAUET - 5 stjerner (15-04-2013)

Årgang 2009
FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Flot volumniøs og pompøs chilensk Chardonnay med hvad der dertil hører af saft og kraft." (24-06-2012)

Ekstra Bladet - 5 stjerner - "En typisk Chardonnay men med en god balance. Klar smag af især abrikos, smør og vanilje. Fadet er velintegreret og stilen er køligere end andre oversøiske Chardonnay vine." (02-09-2011)

Politiken - 5 vinglas (13-08-2011)

Land: Chile
Område: Leyda Valley 
Årgang: 2014 
Drue: Chardonnay
Indhold: Hvidvin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 13.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler