Tarapaca, Gran Reserva, Chardonnay

129,75  m/Moms
( 103,80  u/Moms )
ekskl. levering
Tarapaca er et af de ældste vinerier i Chile. De plantede deres første marker tilbage i 1874 i bunden af Maipo Valley. Her var de med til at starte Chiles vinindustri.
Vægt: 1.500
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Tarapaca er et af de ældste vinerier i Chile. De plantede deres første marker tilbage i 1874 i bunden af Maipo Valley. Her var de med til at starte Chiles vinindustri.

Området og Producenten: I 1992 blev Tarapaca opkøbt af Fosfores Group hvis plan var at skabe vine på højt niveau tilpasset den stigende forbruger-interesse. Det første man gjorde var at opkøbe "El Rosario de Naltagua", en stor gård centralt i Maipo Valley. Her opbyggede man faciliteter med fuld kontrol over hele produktionsprocessen. Denne vingård ligger i dag i et smørhul omgivet af de smukkeste vinmarker. Man har i dag tilplantet hele 850 hektar.

Leyda Valley er beliggende kun 7 kilometer fra Stillehavet. Her er et køligere klima end inde i Maipo Valley, hvor Viña Tarapacá har størstedelen af deres vinmarker. Her påvirkes dyrkningsklimaet, Terroiret, meget af de kølige vinde fra havet. Et perfekt område når Viña Tarapacás vinmager vil øge kompleksiteten og livligheden i vinene

Vinen: Er produceret på Bourgognes "store" hvidvinsdrue Chardonnay. Druernes modning finder sted under indflydelse af det varme, tørre klima og de friske kølige vinde fra Stillehavet. Druerne er høstet manuelt mellem den 2.-4. marts. Klaserne anbringes i kurve, som rummer 14 kg, for at bevare de udsøgte druer intakte og undgå unødig iltning.

Vinificationen er traditionel, gæringen finder sted på nye 225 liters franske egetræsfade. Efterfølgende lagres vinen på de samme fade i 10 måneder, inden den tappes på flaske efter en let filtrering.

I Glasset: Tarapaca Gran Reserva Chardonnay, Leyda Valley, har en smuk gylden farve med honningfarvede reflekser og en frugtfyldt bouquet med velintegrerede fadtoner. Smagen er afrundet, intens og fint balanceret mellem "egetræ" og dejlig frugt. Lang vedvarende eftersmag.

Servering: Flot hvidvin til fyldige evt. grillede fiskeretter og salater, lyse kødretter og milde bløde ostetyper. Server v/8-10¤C

Pressen:
Årgang 2013
Ekstra Bladet - 5 stjerner (91 point) - "Mørk med intens fadpræg duften. Intens i smagen med abrikos, smør, modne ferskner og masser af vanilje. En hel del fad, pæn syre. Lang let sødlig afslutning." (30-01-2016) 

Politiken - 5 vinglas / "UGENS VIN" - "Diskret eksotisk frugtig næse med vaniljetoner (fad). Kraftig og fyldig smag med pæn syre. Noget af en mundfuld, men god stil. Gerne til hummer og store rejer - både naturel og som ragout." (24-01-2016)

FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Smørristet chilensk Chardonnay med fin intensitet og flot balance. Floral næse og cremet mund med eksotisk frugt og en snert af vanilje og lang intensiv eftersmag med præg af ristede nødder..." (06-04-2015)

BT - "Behageligt tør og fyldig hvidvin, tæt og lækker smag af fersken, frisk citrus, urter, smørpræg, hasselnødder og vaniljetoast." (09-05-2015)


Årgang 2012
Politiken - 5 vinglas / "UGENS VIN" - "Ganske frisk næse og smag - toner af citrus og vanilje fra fadet. God syre i smagen - ret koncentreret, men ikke fed. Glimrende oversøisk chardonnay. Kan klare en rig fiskeret." (16-11-2014)

VinAvisen - 5 stjerner - "En hvidvin med personlighed. Fin duft og en frisk, afrundet smag. I smagen lidt af det hvide i en grapefrugt. Fin til mad. Lang eftersmag." (Uge 45 / 2014)

Årgang 2011
VinAvisen - 5 stjerner - "Moden frugt, fylde, fedme, tilpas tørhed og en lang eftersmag med en fin syre. Denne hvidvin har det hele. 14% er et ret højt alkoholindhold for en hvidvin, men denne vin kan bære det. Nyd den fx til et stykke stegt laks." (Uge 18 / 2014)

FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Fedmefuld og cremet chilensk Chardonnay med masser af tyngde og fylde. Smør og citrus i næsen og toast og vanilje i munden. Er man til oversøisk Chardonnay i opulent stil er den et oplagt valg." (28-04-2014)

Dagens.dk - 5 stjerner (29-04-2014)

Vinbladet - 88 point - "Duft af vanilje og tropiske frugter, modne ferskner, ananas, lemon, papaja, smør og vanilje i smagen. Fyldig og en del fad fornemmes. Lidt tung, men en god syre binder den sammen" (juni 2013)

Årgang 2010
VinAvisen - 5 stjerner  - "God, kraftig duft og en dejlig smag - en fortræffelig hvidvin. I smagen er der druer (naturligvis), men også lidthonning, abrikos og ananas. Plus diskrete fadtoner." (Uge 25 / 2012)

Land: Chile
Område: Leyda Valley
Årgang: 2013
Drue: Chardonnay
Indhold: Hvidvin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 14.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler