Charles Mignon, Champagne 1.Cru, Sec

279,75  m/Moms
( 223,80  u/Moms )
ekskl. levering

En specialitet, her i Sec udgaven (½ tør) med en anelse restsødme. Alle druerne er høstet fra marker med Premier Cru eller Grand Cru status. Høj kvalitet fra en lille kvalitets bevidst producent.

Vægt: 1.500
Lager: På lager
Log ind her for at købe

En specialitet, her i Sec udgaven (½ tør) med en anelse restsødme. Alle druerne er høstet fra marker med Premier Cru eller Grand Cru status. Høj kvalitet fra en lille kvalitets bevidst producent.

Området og Producenten: Charles Mignon er beliggende i Epernay, en af de vigtigste byer i Champagne regionen. Her ligger mange store huse, men kun ganske få, der som Charles Mignon har familiekarakter og holder fast i sin identitet. Alle vine produceres med et øje på familiens traditioner gennem tiden og Bruno Mignon sørger for, at hans familietraditioner holdes i hævd. Kældrene ligger dybt under byen og her får Champagnerne lov til at udvikle deres kompleksitet til glæde for den sande livsnyder.

Vinen: Vinificationen er traditionel. Den første gæring finder sted ved en lav, kontrolleret temperatur. Champagnen er sammensat af 3 forskellige årgange, samt 15% Vin de Reserve. Sammensætningen sikrer, at Champagnen altid er ensartet i smagen, når den forlader huset. Den anden gæring i flasken finder sted i Charles Mignon’s kølige kældre. Den lave kældertemperatur giver en langsom gæringsproces i flasken, som udvikler de fineste "bobler".

Når gæringen i flasken er forbi, anbringes flaskerne vandret i stativer, hvor de drejes og rejses langsomt til lodret stilling, så depotet, bundfaldet, kan samles ved den midlertidige prop. Depotet fryses til en isprop, der skydes ud. Flasken efterfyldes med den samme vin, inden den endelige prop sættes i og "bindes" til flasken med en ståltrådsagraf. Denne SEC kvalitet tilsættes på dette tidspunkt en anelse druesukker for at få lidt mere sødme i den endelige vin.
 
I Glasset: Charles Mignon Premier Cru Sec, er flot blank i glasset med gyldne nuancer og en frisk duft af blomster og sødlig frugt. Smagen er medium fylde med en frisk drue-sødme og en flot elegant afslutning.
 
Servering: Meget alsidig champagne, der er perfekt som velkomst og "råhygge" evt. sammen med friske bær og frugter. Er man ikke så meget for "tørre" champagner, er denne 1/2 tørre udgave også meget lækker til fx lyst kød og fjerkræ samt diverse salater. Server v/8-10°C.

Pressen:
Dagens.dk - 5 stjerner (03-12-2013)

FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Elegant og let drikkelig Sec Champagne fra Charles Mignon med fin afbalanceret sødme. En champagne i den mere eksotiske stil i både næse og mund, med noter af abrikos og forårshonning, med også med et klassisk touch af nødder og toast. Velegnet som aperitif." (02-12-2013)

VinAvisen - 5 stjerner

Land: Frankrig
Område: Epernay (Champagne)
Marker: Premier Cru
Årgang: U/Å
Druer: Pinot Noir 75% og Chardonnay 25% 
Indhold: Champagne
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 12.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler