Chateau Haut Cloquet, Pomerol

259,75  m/Moms
( 207,80  u/Moms )
ekskl. levering
Silkeblød og balanceret med noter af røde bær, krydderier og modne blommer. En intens Pomerol med et flot klassisk præg. Oplagt rødvin til rødt kød som f.eks. roastbeef, gryderetter og et bredt udvalg af oste.
Vægt: 1.350
Lager: Leveringstid er 2-5 hver dag(e).
Log ind her for at købe

Silkeblød og balanceret med noter af røde bær, krydderier og modne blommer. En intens Pomerol med et flot klassisk præg.

Området og producenten: Pomerol ligger på højre bred af Dordogne floden i Bordeaux. Det er et lille område på kun 750 hektar, men alligevel ligger nogle af de bedste slotte i hele Bordeaux her. Château Haut Cloquet er godt placeret centralt i Pomerol. Slottets vinmarker, der er på ca. 3 ha., er beplantet primært med Merlot-druer og mindre dele Cabernet Sauvignon-druer. Vinstokkene på markerne er i gennemsnit ca. 25 år gamle og leverer druer af særdeles høj kvalitet, hvilket giver en vin med intensitet og flot frugttæthed. Slottet er ejet af familien De Lavaux, der har forenet traditionelle vinifikationsprocesser med moderne produktionsudstyr. Château Haut Cloquet er en frisk, balanceret og traditionel Pomerol-vin.

Vinen: Château Haut Cloquet er fremstillet på 75% Merlot og 25% Cabernet. Druerne er fra marker, hvor jordbunden er domineret af ler og grus med lidt store sten imellem. Det gør det nemt for de 25 år gamle vinstokke at slå dybe rødder og giver vinstokkene al den næring, de behøver for at udvikle druer med masser af smag og karakter. Efter høsten, der foretages manuelt, bringes druerne til vineriet, hvor de gennemgår en traditionel temperaturstyret vinifikation. Efter endt vinifikation overføres vinen til egetræsfade, hvor den lagres i 18 måneder, inden den tappes på flasker til frigivelse.

I glasset: Château Haut Cloquet er intens rød i glasset med elegante næsten violette reflekser. Merlot-druerne er tydelige i duften med noter af frugtkage, krydderier og modne blommer. I munden er vinen elegant og afrundet. Noterne fra duften går igen og suppleres af noter af jordbær, solbær og hindbær. Tanninerne er silkebløde og velintegrerede og går flot i spænd med det diskrete fadpræg. En lang og vedvarende eftersmag afslutter en vin i fuldstændig balance. 

Servering: Oplagt rødvin til rødt kød som f.eks. roastbeef, gryderetter og et bredt udvalg af oste. Server ved 16-18°C.

Pressen:
Årgang 2011
VinAvisen - 5 stjerner - "En dejlig Bordeaux-rødvin, blød, kompleks, harmonisk, lækker - og drikkemoden i dag." (Uge 28, 2014)

Smag og Behag: "Blød næse med mørke bær som brombær, skovbær, noget underskov og svampe. I munden er der bløde blommer, lidt viol, lakridsbolsjer og tørrede krydderier. Blød bæraromatisk femipower med rundede tanniner. Behagelig afstemt vin - absolut charmerende trods sin unge alder. God til mørkt vildt" (September 2014)

Land: Frankrig
Område: Bordeaux (Pomerol)
Årgang: 2012
Druer: 75% Merlot og 25% Cabernet Sauvignon.
Indhold: Rødvin 
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 13.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler