Milton Park Chardonnay, Thorn-Clarke

99,75  m/Moms
(79,80  u/Moms )
ekskl. levering
En hvidvin på verdens mest eftertragtede drue, Chardonnay. Her byder den ind med dejlig cremet stil og god lang eftersmag.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe
En hvidvin på verdens mest eftertragtede drue: Chardonnay. Her byder den ind med dejlig cremet stil og god lang eftersmag.
 
Området og Producenten: To store familier fra Barossa Valley har slået sig sammen i Thorn-Clarke, der nu repræsenterer seks generationers erfaring i et 100% familieejet firma. Huset er ejet af David og Cheryl Clarke (tidl. Thorn), og med sig har de deres søn, som er daglig leder hos Thorn-Clarke. Som vinmager har de ansat Derek Fitzgerald, der har arbejdet i flere forskellige regioner i Australien, og nu har fundet sit hjem i Barossa Valley.
 
Barossa Valley er beliggende i South Australia, og regnes for det bedste område i Australien til fremstilling af topvine. Det unikke ved Barossa Valley er en palet af mere end 10 forskellige jordbundstyper og varierende højder. Thorn-Clarke's filosofi går på, at kvalitetsvin fødes i marken, derfor har de gennem flere års opkøb skaffet sig velplacerede marker i 4 områder i Barossa Valley.
 
Her fremstiller Thorn-Clarke vine på højt niveau på alt fra Riesling til Shiraz, og frembringer således en bred vifte af fremragende vine. Varmest er der i den nedre del af Barossa Valley, hvor f.eks. Shiraz-druen har optimale betingelser. I den køligere Eden Valley længere mod nord er forholdene perfekt til fremstilling af Riesling.
 
Vinene i "Milton Park"-serien er fremstillet af druer fra familiens egne marker i Barossa Valley og Eden Valley samt druer fra familiens gode venner i nabolaget.
 
Vinen: Fremstillet af udvalgte druer fra familiens egne marker i Barossa Valley, samt nærliggende områder. Chardonnay-druerne er høstet ved fuld modenhed og presset straks efter ankomsten til vineriet. Gæringen er foretaget med fransk gær ved en lav temperatur, mellem 12-15°C. Gæringen blev holdt kølig for at bevare druens naturlige frugtstil og rene smag.
 
I Glasset: Lys gylden i glasset med duft af hvid fersken og blomster. En medium fyldig hvidvin med noter af pære, fersken og lidt citrus. I munden er vinen dejlig cremet i strukturen som følge af sin gæring på franske egetræsfade.
 
Servering: En dejlig hvidvin til fiskeretter, lyst kød, salater, milde oste og hygge. Server ved 8-10°C.

Pressen:
Årgang 2014
FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Besnærende australsk Chardonnay med smør og sommerhø og hyldebærblade i næsen og livlig mund med frisk syre og noter af hyldebark, citrusblomster, fersken, vanilje og honningmelon. Sådan skal en oversøisk Chardonnay skæres." (27-07-2015)
 
Årgang 2013
VinAvisen - 5 stjerner - "Flot hvidvin, der smager hele vejen rundt. I den afrundede, bløde, men også fortættede smag er der noter af fersken, pære, melon og citrus." (Uge 49 / 2014)

Årgang 2012
VinAvisen - 5 stjerner - "Denne hvidvin smager af noget - og smager godt. Den har god og ren Chardonnay-druesmag med fint krydrede toner og tilpas syre. I smagen er der noter af fersken, melon og måske ananas." (Uge 43 / 2013)
 
Land: Australien
Område: South Australia
Årgang: 2014 
Drue: Chardonnay
Indhold: Hvidvin
Størrelse: 75,00 cl
Alkohol (%): 13,50

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler