Shotfire, Quartage, Thorn-Clarke

179,75  m/Moms
( 143,80  u/Moms )
ekskl. levering
En guldvinder, hvor Thorn-Clarke får fire druer til at balancere, og hiver alle de flotte anmeldelser hjem. Saftig og balanceret i toppen af skalaen. En symfoni af høj klasse.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe
En guldvinder, hvor Thorn-Clarke får fire druer til at balancere, og hiver alle de flotte anmeldelser hjem. Saftig og balanceret i toppen af skalaen. En symfoni af høj klasse.
 
Området og Producenten: To store familier fra Barossa Valley har slået sig sammen i Thorn-Clarke, der nu repræsenterer seks generationers erfaring i et 100% familieejet firma. Huset er ejet af David og Cheryl Clarke (tidl. Thorn), og med sig har de deres søn, som er daglig leder hos Thorn-Clarke. Som vinmager har de ansat Derek Fitzgerald, der har arbejdet i flere forskellige regioner i Australien, og nu har fundet sit hjem i Barossa Valley.
 
Barossa Valley er beliggende i South Australia, og regnes for det bedste område i Australien til fremstilling af topvine. Det unikke ved Barossa Valley er en palet af mere end 10 forskellige jordbundstyper og varierende højder. Thorn-Clarke's filosofi går på, at kvalitetsvin fødes i marken, derfor har de gennem flere års opkøb skaffet sig velplacerede marker i 4 områder i Barossa Valley. Her fremstiller Thorn-Clarke vine på højt niveau på alt fra Riesling til Shiraz, og frembringer således en bred vifte af fremragende vine. Varmest er der i den nedre del af Barossa Valley, hvor f.eks. Shiraz-druen har optimale betingelser. I den køligere Eden Valley længere mod nord er forholdene perfekt til fremstilling af Riesling.
 
Shotfire-serien af vine er fremstillet med det amerikanske marked for øje. Her ønsker man, at markere sig med vine, der leverer mere end forventet. Denne serie scorer da også hyppigt over 90 point hos Robert Parker og andre amerikanske anmeldere.
 
Vinen: Denne rødvin er kombineret på flere forskellige druer, og svarer lidt til at få et symfoniorkester til at spille en kompliceret symfoni. Vinen sammensættes af Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Malbec, Merlot og Petit Verdot. Sammesætningen varierer fra år til år for at opnå den optimale vin. Vinen gæres under temperaturstyring for optimal farve og frugtudtrækning fra skallerne. Quartage lagres hele 18 måneder på en kombination af franske (85 %) og amerikanske (15%) egetræsfade.
 
I Glasset: Mørk i glasset med fin rød kant. I næsen fornemmes de mange indtryk fra de 4 druer, her er blommer, solbær og peber i skøn harmoni. Smagen er intens med fine tanniner fra fadet og herlige noter af modne bær. En komplet vin der slutter afstemt og med god længde.
 
Servering: Virkelig lækker rødvin til grillet kød, kraftige vildtretter og simreretter. Server ved 14-18°C.

Pressen:
Årgang 2012
FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Lækker australsk pleaser fra Thorn-Clarke med righoldige mængder af solbær og peber i både næse og mund tilsat noter af sødlig tobak og mokka pakket ind i delikat vaniljesødme..." (27-07-2015)

James Halliday Wine Companion 2016 - 95 point (juli - 2015)
 
Årgang 2011
Den Korte Avis - 6 stjerner - "Vinen hører til i den tunge klasse og er stukket sammen af fire forskellige druetyper. Det giver en herlig symfoni af dufte og smagsoplevelser, hvor der blandt meget andet fornemmes både grøn peber og eukalyptus." (18-12-2014)

Smag og Behag - "Sødlig varm næse med solbær, grøn peber, støv og på bunden lidt eukalyptus og lakrids. Sorte bær, sveskeblommer med et strejf af varme aromatiske krydderurter fylder munden, og som navnet antyder, er der et lille skud ild af den høje alkohol i eftersmagen, som til gengæld holder længe. Saftig og kraftig fra den sydlige halvkugle, der vil appellere til mænd med hår på brystet og et g'day mate til steak og drengesjov." (november - 2014)

Årgang 2010
Smag og Behag - 6 stjerner - "Hmm, den dufter dejligt intenst og koncentreret af solbær, vanilje, eukalyptus og viol. Smagen er særdeles harmonisk mellem det sødmefulde, syren og noterne fra fadet, hvor de mørke bær får charmerende støtte fra vanilje og kanel. En vin, der giver mening fra næse til mund." (januar nr. - 2014)

Winelab.dk - 5 stjerner - "Delikat og levende Barossa vin! Smagen er meget harmonisk og har en frisk frugt med kirsebær og blommer – og et perfekt integreret fadarbejde. Fadet er til stede og giver vinen struktur, men holder sig altid i baggrunden. Smuk og overraskende frisk vin fra hede Barossa i Australien." (16-12-2013)

VinAvisen - 5 stjerner - "Denne rødvin er fremstillet på en blanding af Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Malbec og Merlot, og det er en rigtig god blanding. Vinen har en koncentreret frugtsmag med modne brombær i front og med en lang bred eftersmag. Det relativt høje alkoholindhold fornægter sig ikke, så det er en god idé at plaske vinen over i en karaffel et par timer før servering..." (Uge 47 / 2013)

Årgang 2009
Gold & Top of Class Queensland Wine Show 2011
Gold Barossa Wine Show 2011
Gold Mundus Vini (Germany)
Bronze Adelaide Wine Show 2010
Bronze Hobart Wine Show 2010
Bronze National Wine Show 2011
95 Points James Halliday June 2011
90 Points Robert Parker, Wine Advocate, February 2012
Top 40 Best Buy Winestate Magazine, May/June 2012

Årgang 2008
Ekstra bladet: 5 ud af 6 stjerner (13-05-2011)
Politiken: 5 ud af 6 stjerner (27-03-2011)
Gold Perth Wine Show 2010
Silver Barossa Wine Show 2010
Bronze Adelaide Wine Show 2010
Bronze Queensland Wine Show 2010
Bronze National Wine Show 2009
Bronze Sydney Wine Show 2009
Bronze Hobart Wine Show 2010
92 Points James Halliday Wine Companion 2012
92 Points Wine Front, Campbell Mattinson, 22nd May 2011
90 Points Wine Spectator, March 2011
4 Stars Winestate Barossa & Eden Valley Tasting, March/April 2011 Edition
3 ½ Stars Winestate Barossa & Eden Valley Tasting, March/April 2012

Årgang 2007
GOLD - Adelaide Wine Show 2009
SILVER - Mundus Vini (Germany) 2009
SILVER - NZ Liquorland Int Wine Comp 2010
BRONZE - Hobart Wine Show 2009
BRONZE - Adelaide Wine Show 2008
92 POINTS - Big Red Wine Book, Campbell Mattinson & Gary Walsh
90 POINTS - Wine Spectator 2009
3 1/2 STARS - Winestate Magazine 2008

Årgang 2006
TROPHY - National Wine Show 2007
GOLD - National Wine Show 2008
GOLD - Sydney Wine Show 2008
GOLD - NZ Liquorland Top 100 2008
GOLD - Barossa Wine Show 1008
GOLD - Adelaide Wine Show 2008
SILVER - Queensland Wine Show 2008
SILVER - Melbourne Wine Show 2008
SILVER - Adelaide Wine Show 2007
94 POINTS - James Halliday 2009
4 STARS - Winestate Magazine2008

Land: Australien
Område: Barossa Valley
Årgang: 2012 
Druer: Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Malbec, Merlot og Petit Verdot.
Indhold: Rødvin 
Størrelse: 75,00 cl 
Alkohol (%): 15,00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler