Trumpeter Chardonnay, Rutini Wines

99,75  m/Moms
( 79,80  u/Moms )
ekskl. levering
Trumpeter henviser til en god lyd og i dette tilfælde til en rigtig god smag. I Trumpeter Chardonnay har vi en frisk, indbydende og yderst elegant vin.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Trumpeter henviser til en god lyd og i dette tilfælde til en rigtig god smag. I Trumpeter Chardonnay har vi en frisk, indbydende og yderst elegant vin.

Området og Producenten: Familien Rutinis vinmagertradition startede tidligt i det 19. århundrede i Le Marche i Italien, da Francisco Rutini lavede vin til indbyggerne i sin hjemby, Ascoli Piceno. Hans eneste søn Felipe Rutini immigrerede til Argentina, hvor han plantede sine første vinstokke i Coquimbito, Maipú i Mendoza-provinsen.

Siden grundlæggelsen i 1885 er Rutini Wines blevet anerkendt for sine vines ekstraordinære kvalitet og karakter. I dag har Rutini Wines vinmarker, der ligger i forskellige områder af Mendozaregionen. Vinmarkernes forskellige placering gør det muligt for Rutini Wines at dyrke de enkelte druetyper i det område, der giver hver druetype de mest optimale vækstbetingelser.

De oprindelige bygninger fra 1885, som ligger i Maipú, blev gennemrenoveret i 1990’erne og fik installeret helt ny teknologi. Den oprindelige arkitektur er dog bevaret. I oktober 2008 udvidede Rutini Wines og byggede et nyt vineri i Uco Valley, Mendoza. Allerede i marts 2009 stod vineriet klar til at modtage den første høst.

Hos Rutini Wines fokuseres der på at opnå de bedste druer ved at holde udbyttet lavt, udføre beskæring af vinstokkene og ved at høste druerne i hånden. Der holdes øje med alle detaljer, så folkene hos Rutini Wines er i stand til at høste druerne på det helt rigtige tidspunkt.

Vinen: Vinen består 100% af Chardonnay. Druerne dyrkes på Rutinis marker i Tupungato med kontrolleret vanding og ingen brug af gødning. Klimaet i Tupungato er om dagen solrigt og tørt og giver dermed perfekt modning af druerne. Nætterne er kolde og sammen med den kontrollerede vanding giver det en god balance mellem sukker og syre i druerne. De høstes i hånden, når de har opnået perfekt modenhed og køres straks til vineriet.

Efter endt gæring ligger vinen på 50% nye franske egetræsfade og 50% brugte franske egetræsfade i syv måneder.

I Glasset: Trumpeter Chardonnay har en intens, lys gul farve med grønne undertoner. Den rige duft af tropiske frugter går over i en smag af grønne æbler med blomsteragtige nuancer, efterfulgt af hints af vanilje og mineraler. Eftersmagen er frisk, syreholdig og vedvarende.

Servering: Dejlig hvidvin til lette retter som f.eks. lyst kød, fisk, salater eller fordi du har lyst. Server v/8-10ºC.

Pressen:
Årgang 2015
FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Virkelig lækker argentinsk Chardonnay med lige dele kølighed og eksotisk charme. Lille smørnæse med en snert af bålrøg og cremet og blød mund med noter af eksotisk frugt, vanilje og kokos tilsat et forfriskende citruspift. Oplagt til ovnbagt laks." (24-10-2016)

VinAvisen - 5 stjerner - "Denne rigtig gode hvidvin har en meget udpræget og klar duft og smag af druen Chardonnay. Dertil en let fedme, lidt honningsødme og et lille bid, der er godt til mad." (Uge 19 / 2016)

Land: Argentina
Område: Mendoza (Tupungato)
Årgang: 2015  
Drue: Chardonnay 
Indhold: Hvidvin 
Størrelse: 75,00 cl 
Alkohol (%): 13,00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler