Rutini Chardonnay, Colección

169,75  m/Moms
( 135,80  u/Moms )
ekskl. levering
En vin med perfekt balance mellem smagen af tropiske frugter og en forfriskende syre.
Vægt: 1.500
Lager: På lager
Log ind her for at købe

En vin med perfekt balance mellem smagen af tropiske frugter og en forfriskende syre.

Området og Producenten: Familien Rutinis vinmagertradition startede tidligt i det 19. århundrede i Le Marche i Italien, da Francisco Rutini lavede vin til indbyggerne i sin hjemby, Ascoli Piceno. Hans eneste søn Felipe Rutini immigrerede til Argentina, hvor han plantede sine første vinstokke i Coquimbito, Maipú i Mendoza-provinsen.

Siden grundlæggelsen i 1885 er Rutini Wines blevet anerkendt for sine vines ekstraordinære kvalitet og karakter. I dag har Rutini Wines vinmarker, der ligger i forskellige områder af Mendozaregionen. Vinmarkernes forskellige placering gør det muligt for Rutini Wines at dyrke de enkelte druetyper i det område, der giver hver druetype de mest optimale vækstbetingelser.

De oprindelige bygninger fra 1885, som ligger i Maipú, blev gennemrenoveret i 1990’erne og fik installeret helt ny teknologi. Den oprindelige arkitektur er dog bevaret. I oktober 2008 udvidede Rutini Wines og byggede et nyt vineri i Uco Valley, Mendoza. Allerede i marts 2009 stod vineriet klar til at modtage den første høst.

Hos Rutini Wines fokuseres der på at opnå de bedste druer ved at holde udbyttet lavt, udføre beskæring af vinstokkene og ved at høste druerne i hånden. Fordi der holdes nøje øje med alle detaljer, er folkene hos Rutini Wines i stand til at høste druerne på det helt rigtige tidspunkt.

Vinen: Rutini Colección Chardonnay består af 100% Chardonnay. Druerne dyrkes på Rutinis marker i Tupungato med kontrolleret vanding og ingen brug af gødning. Klimaet i Tupungato er om dagen solrigt og tørt og giver dermed perfekt modning af druerne. Nætterne er kolde og sammen med den kontrollerede vanding giver det en god balance mellem sukker og syre i druerne.

De høstes i hånden, når de har opnået perfekt modenhed og køres straks til vineriet. Efter endt gæring lagres vinen på nye franske egetræsfade i 9 måneder.

I Glasset: Rutini Colección Chardonnay har en flot klar gul farve. Fra glasset strømmer en duft af tropiske frugter. De tropiske frugter går igen i smagen og er i perfekt balance med en forfriskende syre. Strejf af vanilje og honning efterfølges af mineralske hints. Eftersmagen er lang og elegant.

Servering: En herlig hvidvin til skaldyr og grillet fisk, kraftige salater og modne oste. Server ved 8-10ºC.

Pressen:
Årgang 2014
FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Afbalanceret og karismatisk argentinsk Chardonnay med smørfyldt næse med et stænk af lime og sprød mund med underspillede noter af vanilje, røg og eksotisk frugt tilsat et forfriskende strejf af pikant syre. Flot vin." (06-06-2016)

Land: Argentina
Område: Mendoza (Tupungato)
Årgang: 2014  
Drue: Chardonnay 
Indhold: Hvidvin 
Størrelse: 75,00 cl 
Alkohol (%): 14,00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler