Rutini Pinot Noir, Colección

339,75  m/Moms
( 271,80  u/Moms )
ekskl. levering
En vin der kan friste enhver med sin flotte mørkerøde næsten lilla farve og frugtrige smag. Familien Rutinis vinmagertradition startede tidligt i det 19. århundrede i Le Marche i Italien, da Francisco Rutini lavede vin til indbyggerne i sin hjemby, Ascoli Piceno.
Vægt: 1.500
Lager: På lager
Log ind her for at købe

BEMÆRK: Ikke på lager i butik - online bestillingsvare (2-3 hverdage)

En vin der er kan friste enhver med sin flotte mørkerøde næsten lilla farve og frugtrige smag.

Området og Producenten: Familien Rutinis vinmagertradition startede tidligt i det 19. århundrede i Le Marche i Italien, da Francisco Rutini lavede vin til indbyggerne i sin hjemby, Ascoli Piceno. Hans eneste søn Felipe Rutini immigrerede til Argentina, hvor han plantede sine første vinstokke i Coquimbito, Maipú i Mendoza-provinsen.

Siden grundlæggelsen i 1885 er Rutini Wines blevet anerkendt for sine vines ekstraordinære kvalitet og karakter. I dag har Rutini Wines vinmarker, der ligger i forskellige områder af Mendozaregionen. Vinmarkernes forskellige placering gør det muligt for Rutini Wines at dyrke de enkelte druetyper i det område, der giver hver druetype de mest optimale vækstbetingelser.

De oprindelige bygninger fra 1885, som ligger i Maipú, blev gennemrenoveret i 1990’erne og fik installeret helt ny teknologi. Den oprindelige arkitektur er dog bevaret. I oktober 2008 udvidede Rutini Wines og byggede et nyt vineri i Uco Valley, Mendoza. Allerede i marts 2009 stod vineriet klar til at modtage den første høst.

Hos Rutini Wines fokuseres der på at opnå de bedste druer ved at holde udbyttet lavt, udføre beskæring af vinstokkene og ved at høste druerne i hånden. Fordi der holdes nøje øje med alle detaljer, er folkene hos Rutini Wines i stand til at høste druerne på det helt rigtige tidspunkt.

Vinen: Rutini Colección Pinot Noir består af 100% Pinot Noir. Druerne dyrkes på Rutinis marker i Tupungato med kontrolleret vanding og ingen brug af gødning. Klimaet i Tupungato er om dagen solrigt og tørt og giver dermed perfekt modning af druerne. Nætterne er kolde og sammen med den kontrollerede vanding giver det en god balance mellem sukker og syre i druerne. De høstes i hånden, når de har opnået perfekt modenhed og køres straks til vineriet.

Efter endt malolaktisk gæring lagres vinen på 80% nye franske egetræsfade og 20% nye amerikanske egetræsfade i 14 måneder. Lagringen på nye fade giver vine, der er beregnet til aldring.

I Glasset: Rutini Colección Pinot Noir har en mørk, rød farve der næsten er lilla. En liflig duft af mørke frugter som blåbær blandes med komplekse dufte af læder og tobak. I munden opleves smagen af tørrede frugter med noter af hasselnødder. Eftersmagen, som er lang og silkeblød, præges af bløde tanniner.

Servering: Serveres til lettere ikke for krydrede retter, let afkølet til grillet fisk eller fordi du har lyst. Server ved 12-18ºC.

Land: Argentina
Område: Mendoza (Tupungato)
Årgang: 2012
Drue: Pinot Noir
Indhold: Rødvin 
Størrelse: 75,00 cl 
Alkohol (%): 14,00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler