Lentz Riesling, Alsace

109,75  m/Moms
( 87,80  u/Moms )
ekskl. levering
Elegant, frisk og harmonisk fremstår denne Alsace Riesling og giver lyst til et glas mere. En alsidig vin i flot balance.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Elegant, frisk og harmonisk fremstår denne Alsace Riesling og giver lyst til et glas mere. En alsidig vin i flot balance.

Området og Producenten: Alsace er et område, der er kendt for sine friske elegante vine. Vine som vi i Danmark altid har foretrukket, som vores sommervine, i haven, på frokostbordet og til f.eks. fisk og skalddyr. Alsace er et af Frankrigs smukkeste vindistrikter. Det strækker sig fra Strassbourg i nord, mod syd til Mulhouse, afgrænses af Rhinen mod øst og mod vest af den lave bjergkæde Vogeserne, der beskytter området mod den fugtige vestenvind. Alsace er fra nord til syd ca. 130 km langt, dets bredde varierer fra kun få hundrede meter til et par kilometer. Vinmarkerne strækker sig op ad Vogeserne fra 400 til 600 meter over havets overflade.

I modsætning til de tyske vine, der næsten altid kan lokaliseres på deres geografiske oprindelse, er det i stor udstrækning druen, der giver vinen sit navn i Alsace.

Vinen: Riesling er en af verdens ædleste druesorter, og fremstiller her i Alsace perfekte vine til enhver stund. Denne vin er fremstillet efter traditionelle metoder. Riesling-druerne er høstet i moden stand og bragt til vineriet, hvor de bliver presset. Gæring og lagring foregår herefter på temperaturstyrede ståltanke for at bevare mest muligt af druens karakter.

I Glasset: Denne Riesling fra Lentz er svag gylden i glasset med grønne nuancer. Duften er meget elegant med god mineralitet samt noter af citrus og friske blomster. Smagen er flot balanceret med toner af lime, citrus og grapefrugt. En fin elegant eftersmag med god friskhed afslutter på flotteste vis en vin i fuld harmoni.

Servering: Denne dejlige Riesling passer fremragende til fiskeretter, skalddyr og milde tørre oste. Server ved 8-10ºC.

Pressen:
Årgang 2013
DIN VIN GUIDE - 5 stjerner (89 point) / "GODE" - "Honning og krydderier i duften. En tør stil med grønne æbler, citrus, hvid peber og en høj syre. En stram og stringent riesling. Lang stenet eftersmag." (februar 2016) 

FINANSBUREAUET - 5 stjerner - "Flot Riesling med fedmefuld næse med snert af mineralitet, intensiv mund med flot tørhed og afdæmpede noter af honning, citrus og melon." (01-06-2015)

Årgang 2010
VinAvisen - 5 stjerner - "En lækker hvidvin med et godt billede af Riesling-druen. Dertil fint krydderi, en lille sødme, men også tilpas syre." (Uge 22 /2013)

Guldmedalje i Macon

Land: Frankrig
Område: Alsace
Årgang: 2013  
Drue: Riesling
Indhold: Hvidvin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 12.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler