Lentz Pinot Gris, Alsace

119,75  m/Moms
(95,80  u/Moms )
ekskl. levering
Alsace er et område der er kendt for sine friske elegante vine. Vine vi i Danmark altid har foretrukket som vores sommervine, i haven, på frokostbordet og til skalddyr om aftenen.
Vægt: 1.350
Lager: På lager
Log ind her for at købe

Alsace er et område der er kendt for sine friske elegante vine. Vine vi i Danmark altid har foretrukket som vores sommervine, i haven, på frokostbordet og til skalddyr om aftenen.

Området og Producenten: Alsace er et område, der er kendt for sine friske elegante vine. Vine som vi i Danmark altid har foretrukket som vores sommervine, i haven, på frokostbordet eller til f.eks. fisk og skalddyr. Alsace er et af Frankrigs smukkeste vindistrikter. Det strækker sig fra Strassbourg i nord, mod syd til Mulhouse, afgrænses af Rhinen mod øst og mod vest af den lave bjergkæde Vogeserne, der beskytter området mod den fugtige vestenvind. Alsace er fra nord til syd ca. 130 km langt, dets bredde varierer fra kun få hundrede meter til et par kilometer. Vinmarkerne strækker sig op ad Vogeserne fra 400 til 600 meter over havets overflade.

I modsætning til de tyske vine, der næsten altid kan lokaliseres på deres geografiske oprindelse, er det i stor udstrækning druen, der giver vinen sit navn i Alsace.

Vinen: Denne vin er fremstillet efter traditionelle metoder. Pinot Gris-druerne er høstet i moden stand og bragt til vineriet, hvor de bliver presset. Gæring og lagring foregår herefter på temperaturstyrede ståltanke for at bevare mest muligt af druens karakter.

I Glasset: Pinot Gris fra Lentz er flot gylden i glasset med en flot bouquet af abrikoser og tørret frugt. Smagen er lækker og fyldig med noter af tørret frugt og dejlig frisk. Eftersmagen er flot balanceret med god frugtsyre. En vin der på grund af sin fyldige karakter, kan hamle op med et bredt udvalg af retter.

Servering: Lækker hvidvin med lidt mere "pondus", som går fortrinligt til lidt kraftigere fiskeretter og salater, lyst kød, samt asiatisk og "hot" mad. Server v/8-10ºC

Pressen:
Årgang 2013
FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Fantastisk indsmigrende Alsace Pinot Gris med let støvet næse med toner af hø og krydret sødmefuld mund med noter af enebær, røg, gran og peber pakket ind i forfinet syre." (01-06-2015)

VinAvisen - 5 stjerner - "En rigtig god Alsace-hvidvin, der har en himmelsk duft og en smag i fin harmoni - druer, sødme, blød syre, mineralske noter ... Fin til mad og som terrassevin." (Uge 20 / 2015)

Årgang 2011
VinAvisen - 5 stjerner - "Fortræffelig hvidvin med blomstrende duft og en mild, blød og lækkert cremet druesmag med let sødme. Skænk den fx til nogle gode oste." (Uge 23 / 2013)

FINANSBUREAUET - 6 stjerner - "Super flot og delikat krydret kooperativ Pinot Gris fra Alsace med toner af honning og eksotisk frugt i næse og mund og et forfriskende snert af citrus i eftersmag." (06-05-2013)

Årgang 2010
Ekstra Bladet - 5 stjerner / "GODT KØB" - "Let blomstret næse og i smagen citrus, fersken og en flot syre. En elegant vin meden lang eftersmag." (25-04-2013)

Guldmedalje i Colmar

Land: Frankrig
Område: Alsace
Årgang: 2013
Drue: Pinot Gris
Indhold: Hvidvin
Størrelse: 75.00 cl
Alkohol (%): 13.00

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Vi anbefaler